Ved at miste bedste ven.

brevkassespørgsmål

Ved at miste bedste ven.

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 10 år 9 måneder siden

Hej Cyberhus.

Jeg tror at jeg er ved at miste min bedste veninde "M" Engang var vi stortset ALTID sammen, men pludselig begynder hun hele tiden at

være sammen med en dreng fra klassen "O" Jeg snakker med min lærer om det og vi holder en slags møde med mig M og O. Det hjalp

ikke og så snart mødet var færdigt aftalte de at de skulle være sammen. Nu er de blevet bedste venner og ved ikke hvad jeg skal gøre.

Hun er så også begyndt at rette bedste ven til gode ven. Er ret sikker på at de ikke er kærester eller sådan noget da O har en kæreste

og M også har så?        Ved ikke hvad jeg skal gøre for at få hende tilbage. /: 

Håber du vil hjælpe. Hilsen D.

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå, det er svært, når ens bedst veninde lige pludselig bliver bedste venner med en dreng.
Det kan være utrolig svært at skulle dele ens veninde med en anden, når man er vant til at have hende for sig selv.
Det er rigtig sejt af dig at skrive herind, når du har brug for nogle råd til, hvordan du kan få hende tilbage.

Først og fremmest vil jeg sige til dig, at det er rigtig flot, at du har snakket med din lærer, da du blev ked af det.
Det er rigtig ærgeligt, at det ikke hjalp at holde et møde.

Jeg kommer i tanke om nogle ting, du kan prøve at tænke over og nogle ting du kan prøve at gøre, hvis du har lyst.
For det første kan og skal man ikke bestemme hvem ens veninder er venner med. Så før du kan få hende tilbage som din gode veninde, må du acceptere, at hun også vil bruge tid sammen med O.  
En løsning kunne være, at aftale en fast dag om ugen, hvor I to bare var sammen? På den måde kunne du have hende for dig selv en enkelt dag om ugen.

For det andet kender jeg mange som både har en bedsteven og en bedsteveninde. Mon ikke du stadig er hendes bedsteveninde mens O er blevet hendes bedsteven?
Der er jo forskel på, hvad man laver sammen med sine pigevenner og sine drengevenner. 
Kunne det også være en mulighed, at du lærte O bedre at kende? Du kan måske spørge dem, om I alle tre ikke skulle lave noget sammen en dag.
Hvis du lærer ham bedre at kende, kan det ske, at du bedre kan forstå, hvorfor din veninde er blevet gode venner med ham. Det kan ske, at han er en virkelig god kammerat.

Det er ihvertfald vigtigt at huske på, at man ikke kan have nogle personer for sig selv. Så man er nødt til at dele sine venner, veninder og kærester med andre også.

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og snart finder en god løsning, så du kan se din veninde igen.

Venlig hilsen Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program