Jeg har en bedste veninde som går i min klasse, eller det var vi i hver fald for et stykke tid siden. Vi var fuldstændigt uadskillige, og var sammen 24/7, sov altid sammen og fortalte hinanden alt. Folk betragtede os som én person.
Det er så uendeligt mærkligt at det er sket, at vi er faldet fra hinanden. Jeg ved ikke hvorfor det er sket? Om jeg er blevet kedelig? Hvorfor?!

Hun har også en rigtig god anden veninde, og de er begyndt at hænge rigtig meget ud for et 1/2 - 1 år siden. Det gør mig på en måde jaloux, og jeg føler på en måde at hun synes hendes anden veninde er bedre end mig. Pludselig ser jeg bare snaps fra alle mulige fester min veninde er til, selvom hun ikke er inviteret, men hun er bare spontant kommet derhen. Hun er der altid sammen med hendes anden veninde, men inviterer ALDRIG mig. Hvilket får mig til at føle mig som en outsider, og jeg bliver VIRKELIG ked og skuffet af at jeg aldrig er der og hun ikke inviterer mig, siger noget om det eller spørger mig. Det er næsten som om hun prøver at holde ting hemmeligt for mig. Jeg kan bare ikke fatte hvis vores venskab er slut, vi var som uadskillige engang.
Hun har måske også ændret sig lidt. Hun har ikke ligeså meget energi som hun havde engang, og er derfor ikke ligeså sjov at være sammen med. Men det kan også være jeg har ændret mig, det kan jeg bare ikke se. 
Det er noget der går mig virkelig på, jeg tænker rigtig meget over og som får mig til at græde og blive håbløs og ulykkelig.

Det gør mig også sur på hende. Jeg kan mærke at jeg ofte har en passiv vrede mod hende, og det er den farligste vrede.
Vi har også skrevet og snakket lidt med hinanden om at vi aldrig er sammen mere, men jeg synes slet ikke det virker som om det betyder så meget for hende nu, som det gør for mig. Det er som om at det er en smule ligegyldigt for hende, og hun bare har accepteret det. I forvejen har jeg svært ved at åbne mig op og vise jeg er svag, og jeg græder virkelig næsten ALDRIG foran folk, så det er virkelig hårdt. 
Det er som om vi slet ikke har det særlig sjovt når vi er sammen mere, og det med hendes energi påvirker at man ikke magter at lave så meget. Det er som om hun ikke er helt den samme. Jeg føler ikke hun gider mig mere. Derfor mister man også lidt lysten til at være sammen med folk, hvis man ikke føler de kan lide én eller/og ikke gider at være sammen med én.
Det er som om vi lader som om der ikke er noget problem mellem os, for det er der på en måde ikke. Ingen af os ved, hvad det er, der er sket?

Det er som om det hele bare er kommet ligeså stille ud af ingenting.
Jeg ved ikke engang hvad "det" er? Det er det uforklarlige der er kommet snigende som en slange, og har skilt os ad.

Jeg ved bare ikke hvis jeg skulle finde nye venner hvem det så skulle være, for jeg synes virkelig ikke at der er nogle der siger mig noget, og jeg er også rimelig genert. Ved i hvert fald ikke hvordan jeg lige skulle kunne starte et helt nyt venskab sådan lige. Det er en skrammende tanke, som jeg aldrig har forestillet mig jeg skulle tænke på. Vi har altid sagt at vi var soul mates.
Jeg har også bare altid været vant til at have én virkelig tæt veninde og nogle andre få gode veninder rundt om, så det er bare mærkligt.

Jeg har også snakket med to af mine veninder om det, og de synes også hun har ændret sig lidt og ikke viser så meget interesse mere, som hun gjorde engang.
Som det sidste, har jeg aftalt med hende at vi skal snakke om det hele på søndag, men jeg føler bare ikke det vil ændre på noget. Hun virker heller ikke ligeså "go" på det som jeg gør. Det er også presset ind mellem alt muligt, først brunch, så skal vi snakke og så lektier.

Undskyld beskeden blev så lang, men havde virkelig brug for at komme ud med det hele, og det var rart.
Håber VIRKELG I kan hjælpe mig på en eller anden måde eller i hver fald give nogle råd :-)
Tusinde tak!