Uregelmæssig mens?

brevkassespørgsmål

Uregelmæssig mens?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 8 år 8 måneder siden

Hej - Jeg har længe undret mig over hvornår ens menstruation bliver regelmæssig? Jeg fik min da jeg var omkring 13 år (mener jeg) dvs. 3 år siden.. Jeg har en app på mobilen som skulle kunne holde øje med det for mig men jeg synes ikke det virker.. Den kommer altid et par dage før eller efter? Jeg ændre i appen hver gang jeg får mens men dog ændre det sig hver gang...

Det normalt at den er uregelmæssig efter så lang tid??

Svar: 

Hej med dig :-)
Det er et godt spørgsmål, og jeg kan godt forstå du undrer dig. Det er altid rarest at vide hvornår man får menstruation, så det ikke kommer som en overraskelse.

Desværre er det meget normalt at menstruation for nogle piger ikke bliver regelmæssig. Der er ikke så meget at gøre ved det. Nogle piger vælger at starte på p-piller, da de kan regulere deres menstruation. Jeg vil dog som udgangspunkt mene, at du bør vente nogle år med at begynde på p-piller, da p-piller kan have nogle bivirkninger og derudover også indeholder en lille mængde hormoner, som du sagtens kan vente med at give din krop til du er lidt ældre.

 

Mange hilsner

Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program