Undertøj

brevkassespørgsmål

Undertøj

brevkassespørgsmål af
Mads
13 år
Oprettet 7 år 8 måneder siden

Hej jeg er en dreng og vil gerne gå uden unertøj altså uden underbukser kun med bokser på men jeg er bange får mine forældre vil fine ud at det hvad skal jeg gøre

Ps jeg err 13år

Svar: 

Hej med dig

Det er meget naturligt at man har lyst til at prøve at gå uden undertøj, og det kan jeg ikke se noget problem i. Jeg kan godt forstå at du ikke har lyst til at dine forældre skal vide det, fordi det hurtigt kan blive lidt svært at forklare hvorfor. Måske du kan overveje at starte ud med at gå uden underbukser når du er hjemme? Så kan du jo se hvordan det er, og om der er risiko for at de finder ud af det. Ellers tænker jeg at du skal prøve at snakke med din far om det - han kender helt sikkert til tanken, da det kan være meget befriende for en mand at gå uden undertøj. En anden mulighed er at du begynder at gå med løse boksershorts, sådan at det næsten føles som om at du kun har bukser på. I bund og grund er det jo dig der bestemmer hvad du vil have på, og medmindre du får hjælp til at tage tøj på, så tænker jeg at der ikke er nogen som opdager om du har undertøj på eller ej. Så længe du beholder bukserne på, når du er ude :)

Held og lykke med forsøget! Jeg håber du kan bruge mit svar. 

Venlig Hilsen

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program