Underlig følse

brevkassespørgsmål

Underlig følse

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 1 måned siden

Hej jeg er en pige på 14 og har gået til boksning nomade år og har bokset mange kampe og osgå vundet 

mit problem er at når jeg bokser og når jeg skal i ringen bliver jeg ikke bangor, men hvis nu der er en konflik 

over i skolen ryster jeg helt og kan slet ikke styere mig nogle gange går jeg helt amok og andre gange

begynder jeg næsten at græde det påvirker mig rigtig meget for jeg bliver hurtig sur og ja jehoved ikke hvad der er galt 

med mig håber i kan hjælpe mig med at finde ud af hvad der er i vejen med mig 

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå at du er lidt forvirret over hvorfor du reagerer forskelligt, alt efter om du er i skolen eller til boksning. Jeg kan høre at det er noget der fylder meget for dig og jeg vil forsøge at komme med nogle af mine tanker omkring det og håber at det kan hjælpe dig lidt.

Som teenager er det faktisk meget normalt at ens følelser og tanker kan skifte meget hurtigt. Det ene øjeblik er man glad og det næste måske ked af det. Det er sådan fordi man i din alder får en masse hormoner, der skal være med til at gøre både kroppen og hovedet klar til at blive voksen. De her hormoner gør bare også at følelserne "sidder lidt uden på tøjet", altså at man lige pludselig kan skifte humør. Nogle teenagere reagerer mere på det end andre, og det kan være at du er en af dem, det er lidt ekstra svært for at være teenager.

Men udover at kroppen er ved at forandre sig, kan der selvfølgelig også være en masse andre grunde til, at du har det forskelligt alt efter om du er til boksning i skolen. Det kan være at du føler dig mere tryg til boksning, end i skolen. Det kan være at du synes det er lidt svært i skolen i forhold til veninder eller lærere. Det kan være at du går og tænker på nogle svære ting derhjemme, og at det påvirker dig når du er på skolen. Du kan prøve at tænke over om der er noget du synes er lidt svært lige nu og på den måde finde ud af, hvorfor dit humør skifter så hurtigt.

Hvis du har mod på det, så synes jeg at du skal prøve at snakke med nogle andre om dine tanker, det kan for eksempel være en veninde, en lærer, din træner eller måske en af dine forældre. Prøv at fortælle dem lidt om de her skift du oplever og hør dem hvad de tænker om det. Jeg tror du vil opleve at det er rart at fortælle andre om det, så du ikke skal gå rundt selv med dine tanker. Det kan også være at de siger, at det er helt normalt og at de selv var sådan da de var 14 år. Det er altid godt at snakke med andre om hvordan man har det, fordi man på den måde får det lidt ud af sit hovede og man kan få hjælp til at få det lidt bedre.

Jeg håber du kunne bruge mine tanker.

Venligst Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program