Ulykkelig kærlighed

brevkassespørgsmål

Ulykkelig kærlighed

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 6 måneder siden

Hej! Jeg var på ferie i Italien med min bedsteveninde for lidt tid siden, hvor vi mødte nogle tyske drenge. Jeg snakkede meget lidt med dem, da jeg var for genert til at sige særlig meget. Der var en af drengene både mig og min veninde synes var ret sød. Efter et par dage begyndte ham den søde og min veninde at holde i hånd og holde om hinanden.. Det var bare som om hun var en anden. Han var en rigtig musiker-type. Han spurgte om vi ku' li' Justin Bieber og jeg sagde bare nej, og det gjorde hun også. Hun er mega Belieber! Det blev han lettet over og så grinte hun bare. Jeg sagde til min veninde at det var okay, at de holdte i hånd o.s.v, for jeg gad ikke at være den sure veninde. Men jeg er bare så træt af min veninde! Jeg er så jaloux! Det er om, at alle drenge vi er venner med ka' li' hende. Jeg fatter det bare ikke.. Jeg er klogere, spiller musik og vejer 10 kg mindre end hende! Jeg ved godt det lød sådan lidt selvglad, men det passer.. Min veninde blev i Italien længere tid end mig, og da jeg kom hjem kontaktede han mig. Jeg blev mega glad men det første han spurgte om var hendes nummer... Jeg spekulere på om han havde kunne lide mig, hvis jeg snakkede noget mere og hun var mere sig selv.. Jeg er bare så ked af det... Han var helt perfekt! Hvordan kommer jeg over ham? Kh Ida Marie

Svar: 

Hej med dig

Det er ikke nemt med den kærlighed og nogen gange sker der det, at man bliver forelsket i en person, som ikke er forelsket i en selv. Man kan ikke selv bestemme, hvem man forelsker sig i og man kan ikke få en person til at forelske sig i en.

Du gør det helt rigtige ved at bestemme dig for, at du vil komme over ham og ikke jagte ham. Han har forelsket sig i din veninde og selvom det gør dig ked af det, så er der ikke noget at gøre ved det. Det bedste er at komme videre. Og så er spørgsmålet så, hvordan man gør det.

Der er ikke en vidunderkur mod ulykkelig kærlighed. Der er ikke så meget andet, du kan gøre end at prøve på at glemme alt om ham. Lad være med at have forhåbninger om, at han vil ringe til dig og skrive til dig og at han vil være din kæreste. Når du tænker på den ferie, så tænk på, hvor heldig du var, at du fandt en fyr, som var rigtig sød og som du godt kunne lide. Tag det som en god oplevelse. Du har oplevet at være forelsket og selvom det ikke var gengældt, så har du stadig haft oplevelsen. Og det er positivt og noget, du kun kan være glad for.

Du skal nok komme over ham og forelske dig igen. Det taget måske lidt tid, men bare rolig, du skal nok finde den helt perfekte fyr, som også forelsker sig i dig.

Held og lykke med kærligheden.

Venlig hilsen Jane

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program