Ulykkelig kærlighed

brevkassespørgsmål

Ulykkelig kærlighed

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 12 år 5 måneder siden

Hej Cyberhus :) Jeg har et problem der bare er blevet større med tiden! Jeg er ungarbejder på en arbejdsplads, hvor der også arbejder mange voksene. Og jeg har efterhånden arbejdet der i nogle år - og jeg er rigtig glad for mit arbejde! :-) Helt tilbage fra min første arbejdsdag, var der en af de ansatte der tog min opmærksomhed. Han var flot, sød og havde en rolig aura. Jeg søgte konstant hans øjenkontakt, i håb om han ville lægge mærke til mig. Og det lykkedes! Hver gang jeg kikker på ham, kikker han altid på mig. Og på en eller anden måde, ender det altid med at vi står ved siden af hinanden. (Og det skal lige siges at der er meget plads på mit arbejde!) Jeg er bliver mere forelsket i ham som dagene skrider frem og jeg tror at han har det på samme måde! Jeg vil ham virkelig gerne af hele mit hjerte! Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget jeg holder af ham! <3 Det eneste problem er bare at han er 23 år og jeg er 16... Hvad gør jeg? Er aldersforskellen for stor eller skal jeg bare gå "all in" og se hvor det ender? :) Mvh. Den forelskede!

Svar: 

Hej med dig

Dejligt du er glad for dit arbejde og at du godt kan lide at være der. Jeg kan også forestille mig, at det må være ekstra dejligt når du er blevet forelsket i en af dem du arbejder med.

Hvis du er forelsket i ham og du kan mærke at han nok også er i dig, så synes jeg godt du kan prøve at gå "all in". Selvom du er 16 og han er 23, så behøver det ikke have nogen betydning, hvis først man er forelsket i hinanden.

Nogen vil måske gå mere op i aldersforskellen end andre, men hvis ikke hverken du eller ham synes det gør noget, så kan jeg ikke se der er noget galt i at I kan være sammen. Så hvis du har mod på det, så kan du godt prøve at se hvor det ender. Måske skal det være jer, måske skal det ikke, og du finder kun ud af det, hvis du prøver :-)

Hvis det ender med at I skal på date, så synes jeg det er vigtigt, at du får fortalt dine forældre om det. De har ansvaret for dig og måske ville det være rart, både for dig og dem lige at få snakket om aldersforskellen.

De bedste hilsner Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program