Udflåd-Menses
Udflåd-Menses
Hej, for det første var jeg ikke sikker på om det her gik under kategorien men jeg syntes den passede bedst. Jeg er fjorten år gammel og går i ottende. Jeg har haft udflåd i 2 et halvt år og lidt til men har stadig ikke fået min menstruation. Min søster fik det også først da hun var 15 et halvt og min mor var 14 næsten 15 så det ligger vel til familien men her på det sidste har jeg lagt mærke til at min udflåd sætter sig i små ''klumper'' i mit kønshår. Jeg syntes bare det plejede og komme som sådan noget ''slim'' og tørre i mine underbukser og måske lidt i skeden men nu er det som om der sidder en del i små tørre stykker/klumper i kønshåret og skeden. Jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle gøre og det er jo ikke lige noget man går ud og siger til sin mor. Jeg har også lagt mærke til min bryster har vokset lidt her på det sidste, jeg bruger normalt B 70 hvor jeg lige kunne passe den men nu sidder mine bryster meget bedre i BH'en. Kan det være noget med jeg snart for menstruation? Tak på forhånd :)
Hej med dig
Det er helt fint at du skriver til teenagebrevkassen :) Et meget kort svar på dit spørgsmål, om du snart får menstruation, vil være JA. Ud fra det du skriver, synes jeg, det tyder meget på, at din menstruation er på vej.
Både din mor og søster har fået menstruation i 14 - 15 års alderen, og det er tit sådan, at man får det omkring på samme tid, som ens mor fik det. Men det handler selvfølgelig først og fremmest om, hvornår ens krop er klar. Du skriver, at du har haft udflåd i ca. 2,5 år og det er helt naturligt. Jeg tror ikke det varer længe, før du får din første menstruation.
Et tegn på at man snart får menstruation, kan nemlig også være hvis man vokser, som du har lagt mærke til med dine bryster. Udflåddet kan også skifte udseende og det kan godt sætte sig lidt i kønshåret, så det er helt normalt.
Jeg har fundet en lille artikel, som også fortæller lidt om det her.
De bedste hilsner Rikke