Tisse på offentlige toiletter

brevkassespørgsmål

Tisse på offentlige toiletter

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 10 år 7 måneder siden

Hej Cyberhus! 

Har er stort problem, kan ikke få mig selv til at tisse på offentlige steder/når jeg ved at der er nogen i nærheden. Har haft det sådan hele mit liv, men nu syntes jeg det er nok. Fordi når jeg  holder mig får jeg ondt i maven.

Har brug for tips og tricks! 

Hilsen ***

Svar: 

Hejsa

Det lyder ikke særligt rart at gå rundt og få ondt i maven, fordi du ikke tisser. Selvfølgelig skal du ikke gå og holde dig.
Det er rigtig flot af dig, at du skriver herind, når du mangler tips og tricks til hvordan, du kan komme over dette.

Til at starte med vil jeg fortælle dig, at du langt fra er den første, der har det her problem. Rigtig mange mennesker har det samme problem som dig.
Mange mænd synes, at det er ubehageligt at tisse offentlige steder, især steder hvor man står sammen.
Det der sker er, at man automatisk tænker negative tanker om sig selv, situationen, og hvad andre tænker om én.

Noget der måske kan hjælpe dig, er at være opmærksom på de her negative tanker om det at tisse offentligt eller når andre er i nærheden.
I stedet kan du prøve at vende de her tanker til noget mere positivt og logisk.
Det kan være en god ide at tænke, at alle tisser, og at det er en helt naturlig ting.
Der er intet særligt over at skulle tisse offentligt eller når andre er i nærheden. Næsten alle mennesker gør det dagligt, når de er på arbejde.
Det er altså en helt normalt ting.
Det kan være en god ide at tænke over, hvorfor du synes, at det er ubehageligt at skulle tisse offentligt/med andre. Er det fordi, du er bange for, at de skal kigge på dig imens?
Prøv at tænk logisk over de tanker: Hvorfor skulle andre kigge på dig, når de selv står og tisser?

Du kan prøve at gå ind på et offentligt toilet en dag, hvor du ikke skal tisse, og se på hvordan andre drenge og mænd opfører sig.
Når du har set, det værste der kan ske, så kan det være, du ikke synes, det er så ubehageligt længere.

Ellers hjælper det altid bare at samle en masse mod til sig.
Det er allerværst første gang du skal tisse et offentligt sted, men bliv ved indtil det er overstået og ros dig selv. 
Anden gang bliver det allerede meget nemmere og tredje gang endnu nemmere.
Især hvis du tænker positivt og logisk om situationen.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Jeg ønsker dig held og lykke med det!

Venlig hilsen Mette 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program