Hej med dig.

Hvor lyder det bare ubehageligt for dig, at du tænker så meget og hele tiden. Det lyder som om, det fylder enormt meget i din hverdag, og det må være utrolig hårdt. Jeg synes, det er fint, du skriver herind for at få hjælp til, hvad du kan gøre.

Det lyder på mig som om, dine tanker mest handler om, om du er unormal, fordi du tænker alle disse tanker? Jeg tror, mange kender følelsen af at tænke for meget over tingene. Når man i perioder tænker meget over alting, kommer det nemt til at spænde ben for, at man kan nyde og koncentrere sig om andre ting, fordi tankerne fylder det hele. For nogen står dette på i kort tid, for andre i flere måneder og for nogen endnu længere. Jeg ved ikke, hvor længe du har haft følelsen af, at tankerne fylder alting, men jeg synes, det er godt, du reagerer på det ved at skrive herind og fortælle om det til din mor. At fortælle om det er nemlig første skridt på vejen til at få det bedre.

Når tanker tager overhånd, kan det tit være et udtryk for, at man er begyndt at tænke over, at tankerne er der. Det lyder måske mærkeligt, men kan sammenlignes med, at man siger til sig selv, at man må tænke på hvad som helst - bare ikke en grøn elefant. Derefter er det eneste, man kan tænke på, netop en grøn elefant. Når man bliver opmærksom på sine tanker, får de altså tit lov at fylde mere end nødvendigt. Derfor er første skridt på vejen til at slippe af med tankerne, at du øver dig i ikke at tænke over, at tankerne er der. Jeg ved, det kan være svært, men tag det i små skridt og forsøg dig frem. Hvis du fx går en tur, kan du øve dig i at lægge mærke til duftene, det, du ser, og hvordan det føles at gå netop der, hvor du går. Ved at få fokus på, hvad der sker i nuet omkring dig, kan det være, det bliver lettere for dig ikke at tænke over tankerne og over, om du mon er unormal, fordi du har disse tanker. Hvis det er svært for dig, kan du måske prøve at søge på "Mindfulness øvelser" på YouTube. Mange bruger sådanne øvelser til at blive bedre til at være til stede, hvor de er og give slip på deres mange tanker.

Jeg kan godt følge dig i, at tankerne får dig til at tvivle på, om du mon er normal, og hvorfor du mon har disse tanker. Ud fra det, du skriver, synes jeg ikke, det lyder som om, du er unormal. Lige nu er du blot fanget i et mønster, hvor dine tanker har taget overhånd, og hvor du har fået svært ved at fokusere på andre ting. Måske skulle du tænke over, om der er noget, du synes, er særligt spændende at lave? Måske en ny fritidsaktivitet eller noget andet, som kan fange dig? Hvis man bliver virkelig optaget af noget, kan man lettere slippe af med sine tanker, fordi man får fokus på noget andet og mere spændende. Hvad der lige kan fange din interesse, er ikke til at sige, men det kan være alt muligt, og det er altså kun fantasien, der sætter grænser.

Prøv måske at tænk over alt det ved dig, som viser, at du ikke er unormal. Hvis du tænker dig godt om, kan du sikkert finde mange beviser på, at du er helt normal, men at det bare er dine tanker, som fortæller dig noget andet. Du kan også spørge din mor eller en anden, du stoler på, hvad de synes, er dejligt ved dig. På den måde kan det være, det går op for dig, at du har en masse gode sider, er værdsat af mange personer og altså ikke behøver bekymre dig om, om du er unormal eller ej.

Hvis dine tanker bliver ved, og du får svært ved at gøre de ting, du plejer, fordi tankerne fylder, kan du opsøge din læge og fortælle om dit problem. Din læge vil kunne vurdere, om tankerne fylder så meget, at du har behov for noget behandling.

Jeg håber, mit svar er brugbart for dig.

Kh. Matilde