Hej .. Ved ikke om det er noget i vil kunne hjælpe mig med .. Jeg er en pige på 18 år , har nogle fantastiske venner, men har nogle problemer . Det er svært at fortælle mine vennre om dem 100 % da det er svært at forklare eller jeg ved hvad de vil sige og det ikke er det jeg søger .. Så jeg vil prøve at forklare det her , så godt jeg nu kan ..

Det er fordi , jeg slog op med min kæreste sidste år i starten af skoleåret , fordi at vi sjælent så hinanden og vi tæt var oppe og skændes .. Så havde mistet lysten til at være sammen med ham pga de problemer vi havde , som vi havde prøvet at løse ved at snakke sammen , men det lykkes bare ikke for os . Så efter at vi ikek havde set hinanden hele sommerferien besluttede jeg at jeg ikke gad kæmpe for noget som allerede var tabt på forhånd .. Han blev selvfølgelig skuffet og alt det , men han forstod det da ..

I tiden efter jeg havde slået op fik jeg det alligevel meget dårligt , jeg sov ikke om natten , kunne ikke tænke på andet end ham og om det var det rigtige jeg havde gjort . Jeg endte med at spise meget mindre end normalt pga jeg simpelthen havde mistet lysten til at spise , så spiste faktisk kun lidt aftensmad .. Jah ved godt det ikke var sundt , men havde bare ikke lyst.

I den tid snakkede jeg meget med min studievejleder , næsten hver 2 dag var jeg nede hos ham , snakkede også en del med en af mine venner om det , men kunne bare ikke fortælle dem alt overhovedet .. Ville ikke kunne se dem i øjnene hvis jeg fortalte dem alt . Så jeg valgte at klare det selv , hvilket jeg gjorde ved hjælp af mine digte og nogle tekster jeg skrev .. Så nu er jeg endelig begyndte at blive "normal" igen , alt er ved at være tilbage på plads .. jeg var begyndt at glemme ham , stille og roligt selvom det var svært at give helt slip .. Men for noget tid siden skrev jeg en besked til ham , ja det var dumt , fordi at han havde en del af mine ting hos ham , som jeg var begyndt at savne .. hande regnet med at det måske MAX var et smut forbi ham få mine ting og smutte igen .. Men det blev ikke til noget da han er flyttet , langt væk ..

Men så begyndte han bare at blive ved med at skrive , over mail . Han spurgte om jeg havde savnet ham , om jeg stadig var single og alt det .. Svarede ærligt , har savnet ham , skrev dog kun lidt (ikke sandt , har savnet ham meget !) og ja er stadig single .. Nu viser det sig at han vil mødes for at snakke eller måske mødes en tur i byen .. Men et eller andet sted ved jeg bare at det vil gå galt , at lige så snart jeg ser ham vil indse hvor meget jeg har savnet ham .. At jeg ikke vil kunne "holde fingrene væk" fra ham .. Men på den anden side savner jeg ham helt vildt , mere end jeg har savnet en person før ..Han ville godt mødes alene hjemme hos mig , men det har jeg sagt fra over for , da jeg ved at det vil med 100 % gå galt .. Men havde snakket med 2 af mine veninder om det at mødes med ham og de ville godt med i byen og holde mig i ørerne og for at være sikre på at intet skete, som jeg ikke ville have .. Men er stadig i tvivl om det er rigtigt at møde ham bare for at snakke ..

Nu antager vi bare lige at vi mødtes , jeg opdagede hvor meget jeg savnede ham , og nu ser vi hinanden flere gange og det ender med vi bliver kærester igen .. Så ville jeg bare ikke kunne bære at det skulle gå galt igen , da jeg helt sikkert ville ryge ligeså langt ned denne her gang , som sidste gang .. Ved bare ikke om jeg tør tage chancen .. Siden han begyndte at skrive , er jeg begyndte at sove dårligt om natten igen .. mange af mine digte lige for tiden handler om ham , skriver stortset et hver 2 dag .. Men ved bare ikke hvad jeg skal gøre .. En af mine venner , en af drengene , siger jeg skal lade vær at det bare vil gå ligesom sidst .. De 2 piger , siger jeg skal prøve og at de nok skal tage med .. Men ved bare ikke .. da jeg står med et ben i hver lejr .. Det er ikke nemt :S ..

For det andet , samtidig med alt det her , er en af mine gode venner blevet forelsket i mig og har efterhånden været det i MEGET lang tid .. Men er bare slet ikke forelsket i ham , da jeg kun ser ham som min gode ven og ikke noget andet .. Han har flere gange inviteret mig på "date" hvor at jeg har måtte sige nej .. Men han bliver ved med at prøve .. Er bange for at miste ham hvis jeg siger ja til date og bagefter fortæller ham det ikke er noget alligevel .. Da jeg hygger mig super meget sammen med ham .. Tror måske også bare at han har opfattet noget jeg har gjort forkert .. Fordi at vi var på studietur til Paris , vi var 5 piger i klassen ud af 17 , jeg havde det ikke rigtig godt med nogen af pigerne , men kom selvfølgelig til at sove på værelse med dem jeg hadede allermest .. Men fair nok ..

Men om aftenen efter vi havde drunket en del på etaf værelserne , kun sammen med drengene , da pigerne var et andet sted , brokkede jeg mig højlydt til drengene .. drengene havde fået dobbeltseng på alle værelserne og ville ikke sove ved siden af hinanden , i de fleste værelser , så der så jeg jo min chance til at ligge på værelse med nogen jeg kunne have det sjovt med , og endte på hans værelse , altså ham der er forelsket i mig , vidste det ikke den gang .. Sov bare i seng med ham , inetet skete overhovedet .. Vi grinte bare af det sammen med de andre .. Men hvordan siger man pænt nej tak til ham uden at miste ham som ven ? Da jeg vil komme til at savne ham utrolig meget .. Er bange for at såre ham .. Det er sq heller ikke nemt .. Så lige for tiden har jeg rigeligt i hovedet og har ikke rigtig tid eller overskud til at tænke på så meget andet ..

Så håber lidt at I kan hjælpe mig lidt på vej , måske ikke med en løsning , men måske bare til noget hjælp til hvordan jeg finder ud af hvad jeg skal gøre .. For er virkelig på bar bund med begge dele .. Så håber I kan hjælpe mig ..

Ved godt det blev lidt langt , men håber at det blev til at forstå . På forhånd tak for hjælpen .. Mvh S