Sveder sindsygt

brevkassespørgsmål

Sveder sindsygt

brevkassespørgsmål af
Oliver
14 år
Oprettet 8 år 3 måneder siden

Jeg har er sygt problem, jeg sveder ekstremt meget! jeg kan komme ind i min klasse og sidde på stolen i 5 min også kan jeg mærke at små dråber løber ned fra min arnhule uden jeg har ser varmt.. Hvs faen kan jeg gøre..

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå, at det går dig på, at du sveder meget. Det er rigtig irriterende, at man skal bruge tid og energi at tænke på sved og svedlugt i skolen - så jeg håber, at mit svar her kan hjælpe dig lidt.

Det er helt normalt at svede, hvis man har det varmt, er nervøs eller f.eks. dyrker en fysisk hård sport - men det kan være rigtig ubehageligt, hvis man sveder meget og ikke kan kontrollere det. Og hvis der ikke er nogen umiddelbar grund til det, som f.eks. varme, som du også nævner. Der sker mange forandringer i teenageårerne, bla. ændrer kroppen sig og man begynder bla. at svede mere og lugten bliver anderledes. Det kan være enormt frusterende, at noget der ikke før var et problem, pludselig bliver et stort problem, som man ikke lige ved, hvad man kan gøre ved. 

Der er nogen ting, du selv kan gøre for at mindske sved og svedlugt. Du kan tage daglige bade, hvor du vasker dig med sæbe, bruge antiperspirant deoderant (den kan man få i de fleste butikker) og undgå syntetisk og stramt tøj. Der er også noget mad og drikke, der kan have indflydelse på svedlugt f.eks. kaffe eller løg/hvidløg. Hvis du oplever, at du fortsætter med at svede ekstremt meget, synes jeg, at du skal kontakte din læge. Der er forskellige muligheder for behandling, hvor du sammen med din læge kan finde ud af, hvad der er bedst for dig. 

Pøj pøj med det. 

De bedste hilsener,
Pernille

PernilleNs billede
Pernille har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program