Sved!!

brevkassespørgsmål

Sved!!

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 9 år 10 måneder siden

Hej Cyberhus. (jeg ved ikke helt hvor jeg stille det her spørgsmål henne men prøver her)......jeg er en dreng på 13 snart 14....jeg har et problem over i skolen i frikvarterene spiller mig og mine klasse kammerater ofte fodbold.....men jeg er begyndt at svede meget.....og det er virkelig irreterende.. Jeg går i klasse med en del søde piger der kan lide at være sammen med mig men tror ikke de synes det er så fedt når jeg sveder....og når jeg sveder lugter det heller ikke specielt godt.....men det der undrer mig er at de andre fra min klasse sveder ikke nær så meget som mig????.. Forstår ikke hvorfor at jeg luge skal svede så meget??? Min far sveder lidt mere end mig og siger at det er niet jeg har arvet fra ham..... Jeg vil gerne have lidt hjælp til at få svar på mit spørgsmål....altså hvorfor jeg sveder mere end andre Mvh....svederen

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå, at du er irriteret over, at du er begyndt at svede mere - og slet ikke, når de andre ikke gør det.

At du er begyndt at svede mere, kan skyldes, at du er kommet i puberteten. Når man kommer i puberteten stiger svedproduktionen og tilmed begynder sveden at lugte. Så at de andre ikke sveder lige så meget, kan være fordi de endnu ikke er kommet i puberteten.

Det er meget forskelligt, hvornår man kommer det - men det skulle undre mig, hvis der ikke snart er andre der kommer det. Derudover er det også meget forskelligt fra person til person, hvor meget man sveder.

Når man sveder, er det fordi kroppen prøver at holde kropstemperaturen på ca. 37 grader. Når man dyrker motion og bliver varm, vil kroppen automatisk prøve at nedkøle - hvilket ses ved, at man begynder at svede. Så at du sveder, når du spiller fodbold er blot et sundshedstegn :) Men det er aldrig sjovt at svede meget, og hvis du oplever, at de bliver et større problem for dig, kan du på apoteket købe specielle deodoranter med aluminiumklorid, som er med til at nedsætte svedproduktionen.
Du kan altid spørge dine forældre til råds om disse produkter - og ellers ved de søde ekspedienter en masse om det nede på apoteket eller i Matas.

Lad endelig ikke sveden hindre dig i at spille fodbold i frikvarterene. Det er både sjovt og dejligt at være ude med vennerne - i nødløsning kan du også have en ekstra t-shirt liggende i din taske :)

De bedste sommer-hilsner
Simone

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program