Svare igen :-)
Svare igen :-)
Hej kan du ikke komme med nogle ideer til hvordan man tager mod til sig, til at svare igen ;-) og hvad man skal sige og alt sådan noget ;-) tak ;-)
Hej med dig.
Du skriver at du godt kunne tænke dig at få råd om, hvordan man kan samle mod til at svare tilbage. Det kommer meget an på i hvilken sammenhæng, du helt præcist mener, at du har behov for at samle mod til at svare tilbage. Hvis der fx er en situation, hvor man bliver bedt om en masse ting og aftale,r man skal holde og deltage i, og man ikke har mulighed for at holde og lave de aftaler, fordi man ikke har tid eller overskud, så er det vigtigt at sige fra og fortælle vedkommende, at man ikke har tid, og man ikke ønsker at love noget, som man ikke kan holde alligevel og dermed skuffe vedkommende. De fleste vil forstå det og respektere det og andre gange kan nogle føle sig afvist og skuffede, og det er også normalt at være i den situation. Hvis man giver en forklaring og siger, at det simpelthen er fordi, at man ikke har tid og ikke ønsker at skuffe personen yderligere ved, at man aftaler og lover det og senere ikke holder det. Det er vigtigt at huske på, at man aldrig kan tilfredstille alle uanset, hvad det drejer sig om, og samtidig må man huske på at sige fra i god tid, så man undgår, at personen bliver såret eller skuffet senere, hvis man ikke holder aftalen.
Hvis det derimod drejer sig om situationer, hvor der er en person, der snakker nedladende og grimt til en uden at man som sådan er årsagen eller skyld i, at vedkommende er vred og sur og urespektløs, kan man roligt fortælle personen, at man ikke synes om det sprog, og den måde, vedkommende taler til en på. Man kan starte med at fortælle og afklare situationen og problemet med personen. Hvis det ikke virker og personen fortsætter og bliver endnu mere grov eller irriteret, kan man fortælle personen, at man fornemmer, at det ikke er måden at løse problemet på, og man derfor vil give personen lidt plads og tage snakken senere. Man kan også, hvis man ikke vil konfrontere personen på en hensigtmæssig måde, vælge at gå fra stedet og tilkalde en voksen, der kan tage sig af personen og dermed prøve at snakke med personen og finde en løsning på det. Det kan også være, at den voksne vælger at I alle tre skal sidde sammen og få snakket og løst problemet. Det kan også være en mulighed til at få sat tingene på plads igen.
Det er vigtigt at huske på, at der kan være mange forskellige situationer, man kan havne i, og som kan kræve, at man har mod på at sige fra eller svare tilbage, men at man altid skal vælge den vej, der ikke forværrer problemet yderligere, men derimod mindsker det. Og det er også helt okay, hvis man ikke kan eller vil og har mod på at svare tilbage, da det heller ikke altid er hensigtmæssigt og ganske naturligt, når situationen kræver det.
Jeg håber, det var svar nok, og ellers er du velkommen til at kontakte vores frivillige i vores chat lige her og få hjælp såfremt, du sidder inde med flere spørgsmål af lignende karakter eller af andre slags.
De kærlige hilsner
Lima