Hej

Tak for dit brev. Hvor det det godt, at du har fundet dig en pige, som du har lyst til at være kæreste med.

Jeg får først og fremmest lyst til at sige til dig, at det er helt almindeligt at være en smule bange eller nervøs for at skulle spørge en person om han/hun vil være kærester. For som du selv skriver, så ved vi ikke jo ikke helt, hvad der sker, når vi først har spurgt - svarer hun ja? Hvem mon hun fortæller det til? Og hvad skal der nu ske, efter at I er blevet kærester? Det er helt naturlige spørgsmål, som titter frem, og som kan gøre én lidt nervøs.

Jeg tænker, når jeg læser dit brev, at du nu har muligheden for at finde ud af, om hun stadig kan lide dig. Det er der gode chancer for, når hun før har været vild med dig, men jeg kan selvfølgelig ikke vide det. Hvis du har lyst til at være kæreste med hende, som du skriver, du har, så tænker jeg, at du skal prøve at finde modet til at spørge hende.

Måske du kan tale med en god ven om, hvordan det ville være bedst at spørge hende?

Hvis hun skulle sige nej og fortæller om det til sine venner, så er det måske ikke så slemt endda. Jeg tænker, at det er meget naturligt, at vi deler vigtige tanker og spørgsmål med vores venner. Og jeg tænker bestemt ikke, at det sætter dig i en dum situation. Hun har jo også selv tidligere vist dig, at hun kan lide dig, og at hun ønskede at være kærester med dig.

Måske siger hun ja, og så er det jo rigtig dejligt for jer:)

Bedste hilsner fra Sarah