Storesøstere, svært at være den mindste, Canada, lidt 2 problemer

brevkassespørgsmål

Storesøstere, svært at være den mindste, Canada, lidt 2 problemer

brevkassespørgsmål af
Caroline
9 år
Oprettet 8 år 3 måneder siden

Hey CB

er kUN 8 år men føler at det her er den rette brevkasse for mig for det er mest om mine søstre og de er 17 og 15, ved godt jeres aldersgrænse er 9 år men håber det er ok at jeg bruge jeres hjemmeside alligevel for mine søstre har fortalt mig om hvor fantastisk den er og selv om min far er advokat og min mor model og de er rigtig forstående så føler jeg at lige til det her har jeg brug for jeres hjælp. Det er 2 ting der går mig lidt på fordi vi skal flytte til Canada og de er self virkelig fedt men der er 2 ting der virkelig bekymrer mig. Det er omkring mine søstre Frederikke og Ida de er 17 og 15 år. F har skrevet spørgsmålene spørgsmål på ask og insta og så noget med min fyr, min drøm, diva 2 gode råd til alle, Canada og søstre eller sådan noget alla det, og i har skrevet spørgsmålet min flirt, han var min kæreste men det gik ikke en hård periode, bruddet, Canada, Afraid og søstre. Det her er om F, F har en kæreste der hedder M eller det hedder han ikke men det kalder vi ham her fordi at jeg vil ikke skrive hans navn her uden jeg har fået lov, men han bor i Canada med hans familie i TO, de har haft rigtig svært ved at finde sammen på grund af pres af følgere men det kan i læse meget mere om i spørgsmålet spørgsmål på ask og insta, men det gør at de self elsker hinanden og er forelskede og hun savner ham rigtig meget og hun snakker om/ med ham rigtig meget. MEN er mega bange for at miste hende fordi at hun har rigtig mange venner i TO og self bor M der også som hun skal være rigtig meget sammen osv men er bare rigtig bange for at når vi flytter der over så gider hun mig ikke meget og ved godt at nu er hun jo 17 år så det er naturligt at hun bliver større og ikke gider sine søstre så meget mere hellere vil være dammen med sine venner og kæreste og hellere vil danse, vi går alle 3 til Acro dans og det er mega fedt elsker at danse og det er det jeg vil gøre hele motiv føles det som om vi er blevet optaget hos Canadian Dance Company og det er det fedeste der nogensinde er sket ud over at flytte til Canada. Føler at hun gliderlige destilleret fra mig og det vil jeg bare ikke ha vil ikke miste hende for, elsker hende overalt på jorden og det il jeg altid gøre har altid ser op til hende og det vil jeg altid gøre. Håber i kunne forstå dette for det er måske lidt indviklet for folk der ikke kender familien. Det andet der går mi på og som jeg er virkelig nervøs for er at idas eks kæreste N skriver helelr ikke hans rigtige navn det er bare hans forbogstav ligesom M. Men de var kærester men besluttede at slå op fordi de savnede hinanden for meget og de ikke kunne holde det ud og det var virkelig stndt for i fordi at F stadig snakkede med M self men også med N fordi det er M lillebror, det var en rigtig svær periode i i's liv og hun er endelig ved at være ovre ham eller hun vil gerne være kærester med ham igen men er bare bange fordi de har ikke snakket sammen siden bruddet og de that været rigtig mange skænderier mellem F og i fordi at F stadig snakkede med ham om i og n forhold og om han savnede hende og og sagde til i at han vil snakke med hende men det var ikke lige det i havde brug for i den periode for det skulle hun bare væmen sig til det, men er bare bange for at når vi flytter skal vi bo ved siden af dem og self skal vi spise sammen og snakke sammen og i skal også gå i klasse med N osv så de kan ikke undgå at snakke sammen på et eller andet tidspunkt men er bare bange for at i bliver såret eller ked af det eller hun ikke kan klare det, vil gerne have dem begge igennem det her uden mogen bliver såret vil entlig gerne have at de finder sammen igen forDI ved at oberst inde elsker de hinanden og de har kemien og nu hvor vi skal flytte til Canada osv hvor de også skal danse sammen og sådan noget så vil jeg bare inderst inde have at de har det godt begge to om det så er som kærester eller som venner for vil ikke have at de er uvenner fordi vil ikke have i til at have det på samme måde som de 2 måneder efter de havde slået op vil bare have at alle har det godt. Ved godt at det her ikke handler så meget om mig men det er 2 problemer for mig som der bekymrer mig/ gør mig bange så håner i vil hjælpe mig. KH Caroline

Svar: 

Kære du

Du lyder som en rigtig sød og omsorgsfuld lillesøster. Jeg kan høre, at du bekymrer dig rigtig meget om hvordan dine storesøstre har det. Det er ret sejt - måske især fordi du er den yngste i flokken.

Først skriver du, at du er rigtig bange for at miste den ældste af dine søstre, når I skal flytte til Canada og at hun kommer til at bruge meget tid med venner og kærester. Du fortæller, at du føler hun glider fra dig, og det er hårdt, fordi du altid har set så meget op til hende. Jeg kan sagtens forstå, at du kan få sådan nogle bekymringer, og jeg tænker det er meget naturligt de opstår, når det handler om en person, man elsker rigtig højt. Men uanset hvad, vil du altid være hendes lillesøster, og det kan ingen tage fra jer, uanset hvor meget tid hun bruger med venner og kæreste. Jeg er sikker på, at du også har en helt særlig plads i hendes liv, og jeg tror derfor slet ikke at du skal være bange for at miste hende. Det er meget naturligt, at man i hendes alder bruger mere tid med veninder og kæreste, da man er i en periode, hvor der sker rigtig mange ting, og man udvikler sig rigtig meget. Nogle synes at det er rart at bruge meget tid med veninder i sådan en tid. Men hvis du har lyst tænker jeg sagtens, at det er noget du kan snakke med din søster om. Hun vil sikkert kunne bekræfte dig i at du ikke skal være bekymret, fordi du har en helt særlig betydning - også selvom I flytter til Canada.

Derudover skriver du, at du er rigtig nervøs for hvordan din anden søster klarer det når I skal flytte, efter hendes brud med hendes ekskæreste, da hun endelig er ved at være ovenpå efter en svær periode. Det er ikke til at styre kærligheden mellem andre personer, selvom man nogle gange ville ønske man kunne, så det hele bare er godt. Det er ikke rart at se en, man er så glad for være rigtig ked af det, og jeg forstår godt hvis det har været svært for dig at se din søster sådan. Men jeg tror på, at hun nok skal klare det. Du må tro på, at hun ved hvad der er bedst for hende, og hvad der nu skal ske når I skal flytte. Nogle gange hører det at være ked af det, og have en svær periode bare med til livet, selvom det som lillesøster måske kan være hårdt at se på. Måske du kan hjælpe hende ved at være ekstra sød hvis hun igen får det lidt hårdt, når I er flyttet. Du kender hende sikkert så godt, at du ved hvad der kan gøre hende glad, du kender måske hendes yndlingsslik eller yndlings film. På den måde kan du måske gøre en lille forskel når I er sammen og hun er lidt ked af det.

Det er dejligt at mærke i dit brev, at du er så glad for dine søstre. Jeg er sikker på, at det hele nok skal gå, og de også er "store nok" til at passe på sig selv. Jeg tænker også at det er en god ide at du husker at give plads til hvordan du selv har det, og fx snakke med din mor eller far, hvis der er noget du synes er svært, fx i forhold til at der nu skal ske en masse nye ting i dit liv. Jeg ønsker dig held og lykke herfra, og håber det bliver dejligt at bo i Canada.

De bedste hilsner

Annika

Annikas billede
Annika har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program