Stor næse

brevkassespørgsmål

Stor næse

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 12 år 11 måneder siden

Hejsa :) Jeg har så længe jeg kan huske, været rigtig ked af min næse. Den er stor og laver nærmest et skihop oven på den. Det er virkelig noget der går mig på hver eneste dag. Har altid sagt til mig selv, at det er noget jeg må lære at leve med. Men i går hørte jeg min veninde snakke om, at hun en gang havde fået at vide at hun kunne få "slebet" sin næse. Den er nemlig lidt skæv. Er det noget I ved noget om? Eller hvad er der af muligheder? På forhånd tak og god weekend. Vh. U

Svar: 

Kære U.

Tak for dit spørgsmål.

Jeg tror mange går rundt med noget ved deres krop, som de ikke er helt tilfreds med. For det meste må vi acceptere det og med tiden lære at fokusere på andre ting ved sig selv, som man godt kan li. Andre gange er det så svært at acceptere at man vælger at gøre noget ved det, som for eksempel en operation.

Jeg synes det er vigtigt, at du får snakket det godt igennem med en voksen og jeg vil foreslå, at du først snakker med dine forældre. Prøv at fortælle dem om de tanker og følelser du har omkring det. Prøv også at høre deres meninger og holdninger. Det kan også være en god ide at snakke med andre voksne.

Jeg synes også du skal snakke med din læge, måske sammen med dine forældre. Din læge kan forklare dig om hvilke muligheder du har, men han vil sikkert også have en mening som du måske kan bruge til noget.

Venlig hilsen

Julie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program