spørgsmål

brevkassespørgsmål

spørgsmål

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 10 år 11 måneder siden

Hej Cyberhus. 

jeg skrev for et par dage siden Til jer, om en dreng jeg har mødt over nettet som jeg er blevet forelsket i:-)

vi skal måske være sammen snart, men jeg er bare utrolig bange for at han ikke kan lide mig når jeg ser ham i virkeligheden:-( 

og han virker som om at han ikke er interesseret i mig mere. Jeg tror virkelig at han er drømmefyren:-D 

jeg vil bare ikke være irriterende over for ham.  Men han er virkelig sød. Hvad skal jeg gøre....:-( 

jeg ved også godt at jeg ikke er så gammel og har mange år endnu, Til at finde en kæreste i, men mangler en person der forstår mig, og som jeg kan hygge mig med. 

Jeg er virkelig forelsket i ham:-( :-( 

hjælp mig:-( 

KH 

Anonym :-) 

Svar: 

Hej med dig!

Det lyder som om, du er blevet rigtig forelsket, og det er jo dejligt at være forelsket :)
Det lyder spændende, at I snart skal mødes i virkeligheden. Jeg kan godt forstå, at du så bliver lidt nervøs, nu hvor I kun er vant til at have kontakt over internettet. Du vil selvfølgelig gerne have, at han kan lide dig, og så er det helt naturligt, at du bliver spændt og nervøs. Men det eneste, jeg kan råde dig til, er at være dig selv. Hvis han har kunnet lide dig over internettet, kan han sikkert også lide dig i virkeligheden. Selvom det også er rigtig hyggeligt at snakke over internettet, og en spændende måde at møde mennesker på, så skal han også kunne lide dig i virkeligheden, hvis I skal ende med at blive kærester. Så jeg synes, det er en rigtig god ide at mødes, og så skal du bare være dig selv - og tænk på, at han sikkert også er rigtig spændt på at møde dig og nervøs for, om du mon kan lide ham. Det kan også være, at han heller ikke er den person, du regnede med når du møder ham - derfor synes jeg, det er vigtigt at i mødes, så du også kan finde ud af, om du også er forelsket i den virkelige ham. 

Når man skal mødes med en ny person første gang, så kan det være meget rart at mødes et sted, hvor der også er andre mennesker. På den måde kan det blive lidt mere afslappet, end hvis I sad sammen helt alene. På den måde kan I lære hinanden lidt at kende inden I mødes alene. Det kunne for eksempel være i en biograf eller på en cafe eller lignende.

Jeg kan godt forstå, du gerne vil have en kæreste at snakke med og hygge dig med, det er også dejligt at have en at dele ting med. Så jeg synes, I skal give det et forsøg og mødes med hinanden, og se om I også kan lide hinanden i virkeligheden og ikke kun gennem internettet.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Venlig hilsen Janni

Janni har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program