Sove med kæreste - hold nu op mor!

brevkassespørgsmål

Sove med kæreste - hold nu op mor!

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 4 år 4 måneder siden

Min kærestes far bor i en anden by, og han vil gerne møde mig. Vi er begge 15 år og vi har været kærester i 2 måneder. men min mor vil ikke give mig lov til at tage med. Hu isger jeg er for ung til det. Helt ærligt, det er en overnatning, og jeg kan slet ikke forstå det. MEn hun er slet ikke til at disskutere med, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Svar: 

Hej Anonym

Hvor er det skønt at du har fået dig en dejlig kæreste, og hvor er det samtidig vildt frustrerende at du ikke kan få lov at sove sammen med ham.

Jeg kan sagtens forstå at du er vildt træt af det her. Omvendt tænker jeg at det lyder som om din mor gør som hun gør fordi hun gerne vil passe på dig og det er jo faktisk et godt udgangspunkt.

Har du snakket med din mor om hvad der skulle til for at du kunne få lov. Måske kunne i blive enige om en løsning der ville fungere for alle. Kunne din kæreste komme hos dig og sove første gang måske? Kunne din kærestes far besøge dig og din mor og hilse på. Det kunne måske gøre din mor mere tryg hvis hun kender din kærestes far lidt bedre?

Nu ved jeg ikke hvordan du har snakket med din mor om det her, men kunne du måske overveje at snakke med hende om en plan for hvordan det kunne lade sig gøre....på et eller andet tidspunkt. Måske har din mor brug for at være mere tryg ved både din kæreste og din kærestes far, og det tænker jeg faktisk er meget naturligt. For selv om du selvfølgelig er 15 og ikke længere er et barn, så vil du altid være din mors datter og derfor vil hun også altid gøre det hun synes er nødvendigt for at du er tryg og i sikkerhed. 
Derfor tænker jeg at det handler om at du sammen med din kæreste, og din kærestes far skal vise din mor at du er tryg og sikker, hvis du sov med din kæreste. 

Så jeg tænker det bedste du kan gøre er at sætte dig ned og snakke med din mor om en plan for hvordan du lige så stille kan få lov til lidt mere, og lidt mere...og på et tidspunkt måske også få lov til at sove hos din kæreste. 

Held og lykke med det
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program