Kære 15årige

Mange tak for dit spændende brev, det er godt at du skriver til os. Det virker, som om du er inde i en rigtig svær periode, hvor du har meget at tænke på, og du har ondt inden i. Du fortæller om din kæreste som du er glad for, og det er en god ting. Du fortæller også, at han nogle gange kritiserer dig, og det gør dig ked af det. Jeg synes, at du skal spørge ham, hvorfor han gør det, og fotælle, hvad det gør ved dig. Måske mener han det ikke så slemt som det føles for dig, så jeg tror det vil hjælpe, at få åbnet op omkring det.

Du fortæller, at du nogle gange lyver overfor ham, når du er depri. Her vil jeg foreslå det samme, at du prøver, at snakke med ham om det. Hvis du ikke føler dig tryg nok ved ham, kan du eventuelt snakke med en veninde eller meget gerne en voksen, som du stoler på. Denne person vil måske også kunne give dig råd om dit dilemma med din kærestes lyst til at have sex. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du ikke gør noget, som du ikke er klar til, og jeg synes at det er flot, at du kan sige fra, nu du ved, at det ikke er rart for dig. Hvis det er en god kæreste, vil han prøve at forstå dig, selvom det måske også er svært for ham.

Sidst, men måske vigtigst vil jeg foreslå dig, at du uanset hvad vælger en person som du stoler på og er tryg ved, som du kan fortælle om dine depri-tanker. Det kan være rigtig rigtig svært, når man har det på den måde som du beskriver - men det hjælper næsten altid, når man får snakket det igennem med en god ven eller voksen. Delvist fordi man finder ud af, at man ikke er alene - og måske fordi du snakker med, vil kunne få et lille smil frem hos dig.

Held og lykke, hilsen Julie