Skole..

brevkassespørgsmål

Skole..

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 8 år 11 måneder siden

Jeg hader min klasse! Det er virkelig svært for mig, jeg Skal altid blive holdt udenfor...

jeg har 3 veninder, det holder mig altid udenfor! jeg fortæller lige hvorfor

der er 3 piger der hedder F, O og S. F og O er hele tiden efter S! De er aldrig sammen med mig, hvis jeg Fks. slår mig er de helt lige glade, men hvis S slår sig løber de hen til hende og krammer osv. Det pisser mig virkelig af! Og de 3 piger arbejder hele tiden sammen, de spørger aldrig mig! F bliver altid sur på mig, men hun er aldrig sur på S, O tænker ikke på andet en S hun prøver KUN at være sammen med S..  Jeg glædede mig til at skilles i 7. Men det skulle vi alligevel ikke.. Jeg har PRØVET flere gange, at finde nye venner men ingen af dem kunne Lide mig, der er selv dem jeg har prøvet at være venner med kalder mig for en idiot... Jeg kan heller ikke flytte skole, fordi min lillebror starter næste år, og jeg vil ikke lade ham være alene..

Min lære ved godt jeg ikke har det godt, men hun er lige glad..

Jeg for altid ondt i hovedet når jeg skal i skole!!

Svar: 

Kære Dig.

Hvor er det modigt du skriver herind, for det er svært at føle sig holdt udenfor! meget svært! Jeg er ked af, at høre du hver dag oplever det så træls at være i skolen, for det lyder bestemt ikke rart. Desværre er det at komme i skole for mange børn rigtig hårdt. Og i sær når usunde vennegrupper kommer til, at styre og sådan lyder det bestemt til, at være i din klasse.

Din lærer MÅ og SKAL tage dig seriøst- hun må ikke være ligeglad- det er en del af hendes arbejde. Har du mon ikke en anden lærer, som du kan gå til? det er vigtigt du får de voksne til at hjælpe dig. Hvis ikke din egen lærer synes hun kan løse problemerne i klassen selv, skal hun bede andre lærere, pædagoger eller psykologer om hjælp. Mit råd til dig vil helt klart være; forsøg at sig det til din lærer igen- vrker det ikke- så sig det til en anden lærer du er tryg ved?Du har ikke nævnt noget om dine forældre, men de kan måske også hjælpe dig. De kan tage med på skolen og snakke med læreren eller ringe til læreren - men ønsker du ikke det, så ta selv kontakt til en lærer eller anden voksen du er tryg ved!

Jeg kan godt høre det ikke lyder rart det der foregår med de piger i din klasse! og i virkeligheden er det nok hele klassen, der har brug for hjælp, for miljøet er rigtig skidt. Du er HELT SIKKERT IKKE NOGEN IDIOT! helt sikkert ikke- du er havnet i et dårligt miljø, og det har ikke noget med dig som person at gøre. Og sikke da en smuk og kærlig tanke, at du gerne vil være der for din bror, når han starter i skole. Det er godt nok meget omsorgsfuldt af dig! 

Det er så godt du reagere, for din krop fortæller dig også du skal. Jeg håber du snart vil gå en fremtid i møde med lidt mindre hovedpine. Det er ikke sikkert, at det lige er de piger du er sammen med nu, som bliver dine bedste veninder i fremtiden, men det skal være sådan at du igen kan holde ud at være i klassen. 

Måske du går til noget sport eller i klub i fritiden? for der kan man jo forsøge, at få nye venner, som ikke i forvejen er en del af det usunde miljø du er i lige nu. 

Jeg håber virkelig mine tanker kunne hjælpe lidt, og ellers skriv endelig igen! 

De bedste hilsener 

Mette 

MettePSs billede
Mette har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program