Skal jeg spørge ham?

brevkassespørgsmål

Skal jeg spørge ham?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 8 år 5 måneder siden

Hej Cyberhus.

Jeg er vildt forelsket i en dreng fra min klasse,og jeg ved ikke om jeg skal spørge ham om vi skal være kærester.På en måde vil jeg gerne spørge ham,men jeg er ret bange.Hvad hvis han ikke kan lide mig.

Synes i jeg skal spørge ham?

Svar: 

Hej med dig

Du skriver at du er vild med en dreng fra din klasse, men ikke ved om du skal spørge ham om I skal være kærester. Det er desværre lidt svært for mig at vide om han også er vild med dig, da jeg ikke kender situationen nærmere. Jeg vil dog forsøge, at give nogle forskellige ideer til hvad du kan gøre for at finde ud af om han også er vild med dig. Før du beslutter om du vil spørge ham om I skal være kærester, kan du måske prøve at overveje om han også virker interesseret. Prøv eksempelvis at lægge mærke til om han tager sig tid til at snakke med dig i skolen, forsøger at lave sjov med dig eller selv opsøger dig. Det kan hvert fald være nogle små signaler, som kan indikere at han også er interesseret. Det kan dog godt være lidt svært at fornemme de her ting, men det er nogle små ting, som måske kan give dig en ide om, om han også er interesseret. Men hvis han eksempelvis ikke opsøger dig i skolen, kan det også sagtens være fordi, han faktisk bare er genert.

Hvis du har mest lyst til at spørge ham direkte om i skal være kærester kan det være du vil synes det er rarest når i er alene, så I ikke bliver forstyrret. Du kan eksempelvis spørge om I skal gå en tur eller lave noget andet sammen som I synes er sjovt efter skole. Det kan godt føles lidt svært at spørge ansigt til ansigt, men det kan måske alligevel være du vil have det godt med at have været modig og spurgt ham om det du faktisk går og tænker på. 

Hvis det virker alt for skræmmende kan det også være du i første omgang vil have det bedre med at tage initiativet til at ses med ham og så kan I tage den derfra. Som jeg også nævnte før kan en gåtur eller noget andet måske få jer til at snakke lidt sammen og lære hinanden lidt at kende. Så kan det være det giver sig selv og du her kan fornemme om I skal ses mere. Det kan også være det bare er super svært at fornemme, så du bliver nødt til at spørge direkte om han kunne have lyst til at begynde at ses, fordi du faktisk er vild med ham. En anden ting du kan prøve er at spørge en af dine veninder, som du tænker kunne have en ide til hvad du kan gøre. Det kan være du har en veninde som faktisk selv har prøvet og være i samme situation og så ville det jo være rart hvis du kan lære lidt af hende. 

Jeg håber du kan bruge svaret, ellers er du altid velkommen til at skrive igen.

Venlig hilsen Maria 

MariaFPs billede
Maria har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program