Kære du.

Jeg kan godt forstå, du er begyndt at tvivle på din kæreste og på jeres forhold, når du beskriver, hvordan jeres forhold har ændret sig med tiden. Det er svært for mig, at fortælle dig om du skal blive sammen med din kæreste eller ej. Det kan kun du finde svaret på. Til gengæld vil jeg forsøge, at komme med mine bud på, hvad du kan gøre for at komme godt videre. Jeg tror det allervigtigste for dig, er at mærke rigtig godt efter. Hvis du mærker godt efter - kan din mavefornemmelse måske give dig et prej om i hvilke retning du skal? Hvis man er i tvivl om noget, kan ens mave nogle gange hjælpe en på vej. Får du fx en god og varm følelse i maven når du tænker på ham? Kan du stadig mærke glæden og forelskelsen, eller er det mere tvivl, usikkerhed eller tristhed du mærker? 

Jeg bider lidt mærke i, at du skriver, at han har mistet sine følelser for dig. Er det noget han har fortalt dig direkte eller mere noget, du føler? Uanset hvad, skal du passe godt på dig selv, for ingen fortjener, at være i et forhold, hvor der ikke er omsorg, opmærksomhed og kærlighed. Når du mærker, at han ikke rigtig vil dig og føler, at han kun bliver hos dig, for ikke at såre dig - så kan bekymringerne let komme til at slide dig lidt op. Derfor, tror jeg det er vigtigt, at du mærker godt efter, om du tror, at jeres forhold kan ændre sig til noget godt igen eller ej?

Det er helt almindeligt, at de fleste forhold bliver "lidt hverdagskedelige". Altså, at forholdet ændrer sig lidt med tiden fra den første stormende forelskelse til lettere forelskelse, fascination, beundring og kærlighed. Men der er forskel på det og så på de bekymringer du går med lige nu. Det, at du ikke længere må have koden til hans facebook, billederne fra snapchat, ventetiden på SMS'erne og "rygterne" om, at han har været dig utro er alle aspekter, som er med til at gøre dig mere usikker på ham. Sådan usikkerhed og tvivl er ikke godt for noget forhold, så hvis du vælger at give forholdet endnu et forsøg - er det vigtigt, at I får en snak om det. Det er en nødvendighed, hvis I skal blive et glad kærestepar igen (hvis det er den vej du vil gå).  

Det må ikke kun være surt arbejde at være i et kæresteforhold. Du er "kun" 17 år og har stadig resten af din ungdom foran dig. De fleste, har flere forskellige kærester i løbet af deres teenageliv, og det er helt naturligt at prøve lidt af hvert. Derfor, synes jeg du skal lave en vægtning af, hvor meget glæde og hvor mange bekymringer du har dig. Et kæresteforhold består af begge dele, man skal overvejende bestå af alt det gode.

Held og lykke med at træffe den rigtige beslutning for dig. Jeg tror du er godt på vej.

Med venlig hilsen, Signe.