Sige til sine forældre at man har en kæreste

brevkassespørgsmål

Sige til sine forældre at man har en kæreste

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 8 år 9 måneder siden

hej mit navn er frida jeg har en kæreste men jeg tør ikke sige det til mine forældre fordi jeg er bange for at jeg er for lille men jeg kan godt lig min 

Kæreste så jeg har brug for hjælp hvad skal jeg gøre

Svar: 

Kære Frida:-) 

Super godt du skriver herind. Først og fremmest vil jeg sige, at det er meget normalt, at det kan være lidt svært første gang, man skal fortælle sin forældre, at man har fået en kæreste. MEN hvor er det dejligt for dig, at du har fået en kæreste, som du synes er rigtig sød. Det er da bare for skønt. Jeg kender jo ikke dine forældre, men måske vil de slet ikke synes det er så slemt, som du forestiller dig lige nu. Måske du har en søster eller bror, som du kan snakke med? eller hvis du går i en klub, kunne det være at der var en ung der, som kunne give nogen råd. Det kan nogen gange være en hjælp at snakke med nogen, som også har prøvet at skulle fortælle sine forældre om første kæreste. Jeg kan i hvert fald sagtens huske første gang jeg fik en kæreste, og jeg var ved at gå til i flovhed over, at skulle fortælle mine forældre det. Jeg kan huske jeg sagde til min mor, at jeg helst ikke ville at hun drillede mig med det- for det kunne hun godt finde på:-) Men lige dér hvor jeg var 12, synes jeg faktisk det var lidt for meget, at hun skulle blande sig i det. Jeg ved ikke, om du kan bruge min erfaring til noget, men det jeg gerne vil fortællle dig er, at langt de fleste kan huske oplevelser fra deres første kæreste, og det at skulle fortælle det. 

Jeg håber du får mod på at fortælle dine forældre om din kæreste, og at du kunne bruge mine tanker til noget.

Ellers må du endelig skrive herind igen:-) 

Alt det bedste 

Mette 

MettePSs billede
Mette har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program