SEX!

brevkassespørgsmål

SEX!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

jeg er 14 år og har en kæreste der er lidt ældre end mig, vi har haft sex, og jeg ville godt ikke noget der. jeg sagde det til en veninde på min skole, og hun sagde det til næsten alle på min skole. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, fordi alle jeg møder, også uden for skolen klader mig billige, luder, klam, møg so og kaster ting efter mig. jeg er meget sur og ked af det over alt, der er sket, især fordi hun var min eneste veninde. det værest er ikke det de gør / siger til mig, men det de siger om min kæreste. det er det der gør mest ond... jeg tror at jeg flytter skole, slevom jeg ikke er typen der løber fra mine problemer.

Svar: 

Kære du.

Først og fremmest er jeg glad for at høre, at du har fundet en sød fyr, som du er glad for og tryg nok ved til at have sex med. Sex er en dejlig del af forholdet med et andet menneske. Sex er også noget, der kan være meget privat. Det behøver ikke komme andre ved overhovedet. Derfor kan jeg virkelig også godt forstå, at du er ked af, at din veninde har fortalt andre om det. Det lyder også meget ubehageligt, at du bliver kaldt grimme ting. Det er slet ikke i orden og lyder virkelig hårdt. Det er en lidt udfordrende alder, du er i, hvor det for alvor begynder at være vigtigt at respektere andres grænser. Det er der virkelig nogle, der bare har rigtig svært ved, og som kan finde på at sige og gøre alle mulige grimme ting, fordi de gerne vil fremstå "seje" overfor deres venner. Det er heldigvis noget, de fleste vokser fra. Ligesom det der med at blande sig i, hvem andre har sex med, også bliver mindre interessant. Så man kan jo håbe, at det hele måske er lidt bedre efter sommeren, hvor dine venner og klassekammerater måske er kommet lidt videre. Jeg kan godt forstå, du overvejever at skifte skole. Det kan også godt være en løsning, hvis det ikke bliver bedre. Det er jo vigtigt, at du har det godt. Jeg tænker også, om det måske er vigtigt, at du får snakket med din veninde om det her? Altså får fortalt hende, hvor ked af det du er over, det hun har gjort. Hvis du føler, hun var din eneste veninde, er det jo ærgeligt, hvis jeres venskab går i stykker. Det kan være svært, men det er også godt nogle gange bare at prøve at være ligeglad med, hvad andre tænker. Det er selvfølgelig overhovedet ikke i orden, at de er efter dig, men det lyder som om, det er dem, der er taberne her. Det lyder umiddelbart ikke som nogle særlig søde personer, så måske du skal prøve at ignorere dem så godt som du kan, indtil det stopper. Jeg ved godt, at det kan være svært at snakke med forældre og lærere om sådan nogle ting her, men måske det også kunne være en mulighed? De vil helt sikkert gerne hjælpe dig, så godt som de kan. Men som sagt, så kunne man håbe, det gik lidt over i løbet af sommeren. Det håber jeg virkelig for dig, for det lyder godt nok ikke rart. Husk, at du ikke gør noget forkert, og det de siger passer ikke. Det skal de slet ikke blande sig i. Man bestemmer selv hvornår, hvem og hvor mange man vil have sex med. Der er ikke noget, der hedder "billig" længere, det er simpelthen et dumt udtryk. Sex er dejligt, og du må gøre som du vil, du er et frit menneske.

Jeg håber, det hele bliver bedre snart, og at du kan bruge mit svar.

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program