Regler?
Regler?
Hejsa. Jeg har et spørgsmål, som jeg håber i kan hjælpe med? Jeg er 15 år og har boet alene med min mor siden 2009 hvor min far desværre døde af kræft. Inden min fars død, havde jeg og mine forældre det rigtig godt og nærmest problemfrit. Men siden hans død, er det bare gået totalt galt mellem min mor og jeg. Hun er blevet så ufatteligt streng og kontrollerende at det ikke er til og holde ud. Jeg får udgangsforbud for det mindste og jeg må aldrig tage med veninderne i byen. Forleden havde vi et kæmpe skænderi, som endte med at jeg fik stuearrest i TRE måneder!! Det enste der skete var, at jeg tog med en veninde til aalborg efter skole - bor i hjørring. Vi tog ind for at shoppe lidt osv. Godt nok havde jeg dagen før spurgt mor om hun kunne køre os, men fik afvide hun skulle på job. Så vi tog jo bare toget, men da kl blev 16 og mor kom hjem og så min sedel, sendte hun en virkelig kold sms hvor der bare stod "stå ved salling om en time!" Og så hentede hun os og vi kørte min veninde hjem. Og da min veninde stod ud af bilen, gik mor bare totalt amok, fordi jeg ikke havde spurgt hende om lov, men jeg lagde jo en sedel, og dagen før hvor hun sagde hun skulle på job og derfor ikke kunne køre os, sagde hun jo hellere ikke at jeg ikke måtte tage afsted, men bare at nej det måtte vi planlægge en anden dag hvor det passede bedre. Og alligevel giver hun mig stuearrest i tre måneder. Jeg syntes virkelig hun overdriver når det er, og tænker på om hun har ret til og bestemme det/holde mig indespæret så længe, hun har taget alt fra mig, mobil, internetforbindelse - alt det som kan holde mig forbundet til omverdenen. Og det er simpelthen udeholdeligt, og ved ik hva jeg skal stille op?? Hun henter mig efter skole og dans eller får mine bedsteforældre til det, og selv om min mormor også giver mig ret i at mor er for streng, så lytter hun bare slet ikke og vil ikk overhovedet tænke på at korte den stuearrest bare lidt ned. Forstår ikke hvad der går galt? Sommetider føler jeg bare hun hader mig. Hvad skal jeg stille op? Vh Clara
Kære Clara
Du skriver at din far døde af kræft for nogle år siden og at det gik rigtig godt mellem dig og dine forældre inden han døde. Når du skriver sådan, tænker jeg at det må være noget med din fars død at gøre, at din mor lige pludselig er meget kontrollerende. Der er i hvert fald sket en forandring fra før din far døde, til efter han døde.
Jeg tænker at din mor garanteret har været rigtig ked af det efter din fars død. Når man oplever at miste en man holder rigtig meget af, så kan man blive bange for at miste andre man også holder meget af dig. I dette her tilfælde tænker jeg, at det er dig. Du skriver hun er meget kontrollerende og du næsten aldrig må tage med dine veninder i byen. Det kunne godt tyde på at hun er bange for at miste dig og derfor går hun lige pludselig så meget op i hvor du er og at du kommer hjem til tiden. Det er helt sikkert ikke noget hun gør med vilje, men bare fordi hun så gerne vil passe på dig.
Jeg kan godt forstå at at det må være rigtig hårdt at du får stuearrest. Det er ikke fedt når man ikke kan komme ud og være sammen med sine venner. Jeg tænker på om du har snakket med din mor om, hvordan det kan være hun reagerer som hun gør? Du kan jo prøve at fortælle hende, på en stille og rolig måde at du er ked af hun kontrollerer dig så meget. Jeg tænker også på om du har spurgt din mor, hvordan hun har haft det efter din fars død? Det kan være din mor kan fortælle, hvad hun egentlig tænker på.
Jeg ved godt at det kan være en rigtig svær snak og måske bliver I nemt sure på hinanden, fordi I ikke helt forstår hinanden. Det lyder som om du har et godt forhold til din mormor, så jeg tænker at det kunne være en idé at inviterer hende med i snakken. Det ville måske være nemmere, hvis I var tre til at snakke om det der er svært, fordi din mormor også godt ved, hvordan du også egentlig har det. Hvis du synes det kan lyde alt for svært med sådan en snak, så synes jeg også du kan prøve at skrive et brev til din mor. Så kan du måske nemmere få sagt hvordan du har det. Du kan også prøve at vise hende det her brev du har skrevet til os. Så vil hun kunne se hvilke tanker du har.
Jeg er helt sikker på at din mor ikke hader dig, selvom du nogle gange føler det sådan. Jeg tror hun er rigtig bange at miste dig også, så derfor vil han gerne have kontrol over dig hele tiden. Det er selvfølgelig ikke nogen god løsning for hverken dig eller hende. Så hvis det er muligt, så synes jeg du skal prøve at snakke med din mor om, at du gerne vil at det skal være anderledes mellem jer. Måske kan I prøve at lave nogle nye aftaler indbyrdes, som I begge kan være med til, så du ikke føler dig så indespærret.
Håber du kan bruge til det til noget, ellers er du velkommen til at skrive igen.
De bedste hilsner Sine