Problemer med mor

brevkassespørgsmål

Problemer med mor

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 11 år 1 måned siden

Tjah. Ja, mig og min mor har en del problemer. Vi kan ikke snakke i mere end to timer før vi begynder at skændes, det har stået på siden jeg var 8 år, og jeg er træt af det. Jeg bliver rigtig ked af det, jeg er bange for hende, jeg tør ikke se hende i øjnene, jeg føler mig ikke tilpas derhjemme, jeg får ikke hjælp med mine lektier, og jeg kan ikke snakke med hende om de fleste ting, mensturation og barbering var intet problem, men sådan noget som drenge, ved hun intet om mig. Hvilket fører mig til mit næste problem, jeg har fundet mig en rigtig sød fyr, vi kan rigtig godt lide hinanden og sådan, og vi vil gerne ud og shoppe sammen og hygge os, han er 15 år, hvilket ikke rigtigt er noget problem, han er stadig sød og respektfuld. Han kender mine grænser og har aldrig bragt noget på banen som ville kunne gøre mig ubehageligt til mode. Jeg ved ikke hvordan jeg løser noget af det, jeg er lidt "emo" agtig, og der har hun det fint med, men hun ved ikke at jeg har det rigtigt skidt. Samtidig har jeg fået at vide at jeg lider af depression, hvilket jeg gerne vil have piller imod før det går galt. Jeg har snakket med hende om de problemer tusind gange på tusind måder, men det går bare ikke. Det var så slemt at jeg en dag ville have slået hende, selvom jeg holder af hende. Det er ikke til at holde ud, jeg savner ham og jeg vil bare kunne sidde på mit værelse uden trang til at græde, løbe væk eller slå på noget. Hilsner fra Trine

Svar: 

Hej Trine..

Jeg kan godt forstå du gerne ville have din mor til at tage dig alvorligt og hjælpe dig med de ting du synes er svære. Men som du skriver, så virker det ikke til at det virker og derfor er det super godt du prøver at bruge andre muligheder og jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.

Det er faktisk ret sejt af dig, at du gerne vil have en voksen at snakke med om skolen, drenge og alle de andre ting der hører med til at være teenager. Og heldigvis er der andre voksne som gerne vil lytte. Det kunne være rigtig fedt, hvis du følte din mor kunne hjælpe, men lige nu er det åbenbart svært for hende og derfor synes jeg du skal prøve at finde ud af, hvilke andre voksne der er i dit liv og som du synes er søde.

Det kunne være en anden fra din familie, men det kunne også være en sød lærer, en fra ungdomsklubben, en venindes mor, eller måske en helt anden.

Jeg ved godt det kan være lidt svært lige at gå hen til en voksen og starte med at snakke, men hvis du nu fx. har en sød lærer, så prøv at spørge om hun/ham havde tid til at snakke en dag. Det er jeg sikker på din lærer fx. gerne vil og så synes jeg du skal vise ham/hende det du har skrevet til mig og fortælle lidt om de ting som du synes er svære derhjemme.

Hvis du synes de er svært at sige, så bare vis det du har skrevet til mig, fordi du fortæller det meget flot her.. På den måde kan din lærer, eller den voksne du bestemmer dig for at bruge, snakke med dig og bare det ville være rigtig rart ofr dig, tror jeg.

Du skriver også, at du har fået at vide, at du lider af en depression. Nu ved jeg ikke, hvor du har fået det at vide henne, men det er kun en læge eller en psykolog/psykriater der kan finde ud af om du har det, så måske har du været til lægen?

Du vil gerne have nogle piller for det og det er også lægen der bestemmer om du skal have det. Så derfor synes jeg det første du skal gøre er, at ringe til din læge og bestille en tid. Det kan du nemlig godt gøre uden din mor. Her skal du fortælle det samme som du har skrevet til mig, fordi for det første er en læge ret god at snakke med og for det andet, så kan din læge fortælle dig, hvordan han/hun bedst kan hjælpe dig.

Det sidste jeg synes du skal overvej er, at kigge forbi chatten herinde, fordi sommetider er det bare nemmere at snakke med en voksen når du er helt anonym. Her kan du fortælle lidt mere og måske kan I sammen finde en masse andre muligheder som du kan bruge.

Det lyder dejligt at du har fundet en sød kæreste og det virker til at I har det godt sammen. Jeg synes ikke du skriver noget spørgsmål omkring din kæreste, men jeg tror det har noget  at gøre med, at I skal ud og shoppe og at du er lidt "emo-agtig". Så jeg tror det handler lidt om at du måske er lidt nervøs for hvad han siger til din stil. Men det lyder til at I har det godt sammen og at han respektere den du er, så prøv at slappe af så meget som muligt og nyde din shoppetur med din kæreste. :)

Jeg håber du kan bruge mit svar og så håber jeg alt det bedste for dig.

Hej igen

Camilla

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program