problemer i gruppen II
problemer i gruppen II
Hej Sine! Jeg var den bekymrede, der skrev, jeg ikke syntes det var så fedt at være i min gruppe i klassen. Vi havde en dum eftermiiddag, hvor en pige skulle strippe og hvor jeg skulle slikke fisse på en af de andre piger. Men jeg skrev også, at jeg var bange for at forlade gruppen. Du gav det råd at prøve at tale med andre i gruppen - altså ikke de ledende. Jeg troede ikke så meget på det, for jeg troede de var fast sammentømrede, men jeg fuldte alligevel dit råd og snakkede med den pige der strippede. Det var sådan en mavefornemmelse, at jeg snakkede med hende. Men det var en god ide. Det viste sig, at hun var lige så ked af udviklingen som jeg var. Hun sagde hun havde grædt den aften hun var kommet hjem, for det havde været så forfærdeligt at strippe og tage underbukserne af foran de andre. Men hun havde grinet højere end alle andre for at skjule sin usikkerhed. Og hun havde syntes det var syndt jeg skulle slikke fisse, men hun turde ikke sige det. Så nu holder vi sammen. Vi har sagt til de andre, at vi ikke lige vil mødes i øjeblikket for vi synes vi har så mange lektier. De blev sure, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg har hørt, at også en tredje pige ikke vil være med mere, men hun har bare ikke vendt sig til os. så nu er der kun de to ledere og så en pige, der ikke tør sige nej tilbage. Nu er jeg sammen med pigen der strippede. Vi laver helt almindelige ting sammen og drikker ikke alkohol. Det er rart Nu er jeg lidt glad igen. Tak for dit råd, Sine! Knus fra den tidligere bekymrede
Hej med dig.
Hvor er jeg glad for at høre at at du har fundet sammen hende den anden pige og at du nu kan være sammen med hende. Det var rigtig godt at du fulgte din mavefornemmelse, selvom du ikke var helt sikker på det. Det viste sig jo faktisk, at du ikke var den eneste, der synes det var en ubehagelig oplevelse.
Det er godt at lytte til sin mavefornemmelse. Hvis mavefornemmelsen siger noget, så er det som regel fordi man skal handle på det. Så jeg synes det er virkelig flot at du tog initiativet og fik snakket med hende.
Du skriver at de andre piger bliver sure. Du har helt ret i, at det er der ikke noget at gøre ved. Det er rigtig godt at I lytter til jer selv og trækker jer lidt tilbage, hvis det er det I har brug for.
Det er rigtig dejligt at høre at du er blevet lidt mere glad igen. Jeg håber at det vil forsætte sådan.
Kærlig hilsen Sine