Kære dig

Tak for dit brev. Det er altid en vanskelig situation at stå i, når man føler sig presset til at gøre eller være noget som man ikke har lyst til. Som udgangspunkt tænker jeg at du, så vidt muligt, skal gøre det der føles rigtigt for dig. I sidste ende er det jo nemlig dig, og ikke din mor, som skal til galla. Når det så er sagt, så kan det, som du skriver, være vanskeligt at skulle forklare din mor om dit valg, uden at tage den helt store snak om kønsidentitet, og jeg kan godt forstå hvorfor at du ikke ønsker at have den snak lige nu - selvom det er en snak som er god at have på et tidspunkt, når du er klar til det. 

Men som tingene ser ud lige nu, så ønsker du ikke at have den store snak, og du har heller ikke lyst til at tage kjole på. Så jeg tænker at du har lidt forskellige muligheder. Du kan enten vælge at tage bukser og blazer på uden at din mor ved det. Måske kan du aftale at gøre dig klar sammen med en veninde eller tage tidligere hen på efterskolen, og gøre dig klar der. Du kan også vælge at fortælle din mor den delvise sandhed, ved at argumentere for at det er "in" lige nu for piger at have bukser og blazer på, at det er gammeldags at tænke at tøj er kønsopdelt eller at du har aftalt med nogle andre at I kommer i bukser og blazer som et tema. Det er perspektiver på sandheden, og kan hjælpe dig med at undgå den store snak - forhåbentlig. Du kan også vælge at være ærlig over for hende (uden at snakke om kønsidentitet) og sige at du simpelthen føler dig bedst tilpas i bukser og blazer. Det vigtigste er jo nemlig at du får en god aften, og så betyder det mere hvordan du har det end hvad du har på. Det kan de fleste relatere til, og jeg tror at de fleste kvinder kender følelsen af at gå rundt i tøj som de ikke føler sig tilpas i, og den lettelse som man får, når man tager det tøj af. 

Jeg synes det er rigtig sejt at du står fast på hvad du gerne vil og ikke vil. Livet er alt for kort til at man går rundt i tøj man ikke føler sig tilpas i, og når du engang skal se tilbage på den aften, så er jeg sikker på at du hellere vil tænke "Kæft det var sjovt" end "Det var så træls med den kjole". Du bestemmer selv hvad du tager på, og du skylder ikke andre en forklaring - medmindre du gerne selv vil give dem en. Dit liv, dit tøjvalg :) 

Her til sidst, vil jeg også lige nævne, at jeg også tænker at det her faktisk er en god mulighed for at tage snakken med din mor om din kønidentitet. Du skriver at du ikke er klar til det, og det respekterer jeg, selvom jeg samtidig tænker at det måske er en god anledning til at tage den snak med din mor. Det vil nok være en svær snak, men i sidste ende, kan det betyde at din mor kommer til at få en meget bedre forståelse af dig og at hun fremover kan støtte dig i det - istedet for at presse dig til at gå i kjole. Hvis du har brug for at snakke med nogen om hvordan du kan tage snakken, så er du altid velkommen i vores chat. Du kan også kontakte rådgivningen ved LGBT, hvor de har rigtig god erfaring med hvordan man bedst kan fortælle andre om sin kønsidentitet (og seksualitet). På deres hjemmeside kan du måske også finde brevkassespørgsmål af unge som sidder med samme dilemma. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og jeg håber du får en helt fantastisk galla aften i det tøj som du føler dig tilpas i. 

Kærlig hilsen

Signe