Kære pige på 18

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå at du søger råd, for det er en lidt svær situation du står i. På den ene side er der den dejlige forelskelse, som skal nydes, og på den anden side er der ønsket om at din familie fortsat skal bakke op om dig.

Jeg tror du skal overveje så objektivt som du nu kan, hvor langt dig og din kærestes forhold kan udvikle sig, for umiddelbart tænker jeg, at der vil være nogle svære forskelle.
For eksempel: vil I have børn og hvornår, skal I flytte sammen, er der plads til at du kan udleve dine drømme i et forhold med en mand som måske allerede har været igennem mange af sine. Og hvor langt ønsker du, at jeres forhold udvikler sig? Og hvad siger han til det? Når man står på relativt forskellige baser, er det super vigtigt, at man kommer grundigt igennem temaer som disse.

Men det kan også være, at I bare har lyst til at nyde hinanden og tage det som det kommer. Dog er jeg helt enig i, at det er vigtigt at du er åben overfor din familie, og jeg får indtryk af, at du er en stærk og velovervejet pige. Jeg kan selvfølgelig ikke sige noget om, hvordan din familie vil reagere - om ikke andet vil det sandsynligvis tage lidt tid, før de vænner sig til tanken, men jeg tror, at din åbenhed og ærlighed omkring dit forhold vil kunne åbne den første lille dør.

Derfor vil jeg foreslå, at du stille og roligt forklarer dem hele historien, og dine overvejelser omkring dit forhold. Du kan lægge vægt på, at du og din kæreste virkelig har følelser og oprigtige intentioner med hinanden, men at du også har rigtig meget brug for din families støtte og accept, netop fordi det er så vigtigt for dig. Forhåbentlig vil de gøre deres bedste til at forstå, hvordan du ser tingene, og samtidig må du forsøge at forstå de bekymringer, som de måske vil komme med. Hvis det kan lade sig gøre, at snakke fornuftigt sammen, tror jeg at resten vil komme hen af vejen.

Hilsen Julie