Populær?
Populær?
hej. jeg er en pige på 13 som ikke er så populær i klasse. jeg ville høre om du/i kunne give nogle råd til hvordan man blir det? især blandt drengene xD :I ;D
Kære 13-årige
Du vil gerne vide, hvordan man bliver populær i sin klasse. Det er lidt svært at svare på, for alle klasser er forskellige og har en forskellig blanding af klassekammerater, og det har tit noget med blandingen at gøre, hvem der bliver de populære, og derfor er det på en måde ret tilfældigt.
Jeg synes det vigtigste er, at du er dig selv, for hvis man kan lide sig selv og har det godt med den man er, føler andre mennesker rigtig tit det samme. Men det er ikke altid det vigtigste at være populær. Om man har det godt i en klasse, handler rigtig meget om, om man har nogle gode venner.
Jeg vil foreslå dig at besøge chatrådgivningen her i Cyberhus..Her sidder der voksne som du anonymt kan chatte med hver mandag-torsdag kl. 15-19.00. Måske kunne det være rart at snakke lidt mere med en voksen om det at være populær.
Jeg håber, du kan bruge mit svar.
Hilsen Julie