Pille i søvne

brevkassespørgsmål

Pille i søvne

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 4 måneder siden

Hej..

Det her et meget mærkeligt Spørgssmål, fordi jeg har aldrig fortalt nogle om det. Men altså, jeg tror jeg piller ved mig selv i søvne. Jeg har gjort det i meget lang tid nu og jeg synes det ret ubehageligt at jeg gør det. Det er lidt mod min vilje, for jeg kan ikke selv styre det.. det er jo især klamt hvis man har mens eks. Jeg vil rigtig gerne have det til at stoppe, jeg er altid bange for om jeg gør det, når jeg eks sover med veninderne. Hvor ville det være pinligt hvis de så det jo.. Håber I kan hjælpe, har prøvet at søge på Google, men intet brugbart kommer frem. I hvert fald, så har jeg det rigtig dårlig med det og vil ikke gøre det mere. 

Jeg vil på ingen måde snakke med min mor ombeing det her.. 

Svar: 

Hej med dig

Ind imellem er der ting, som vi ikke synes, giver så meget mening. Det lyder til, at du både undrer dig og ærger dig over, at du ind imellem piller ved dig selv i søvne. Det er meget forståeligt, at du skriver herind og lufter dine tanker, og meget modigt af dig også. Jeg vil give dig nogle tanker med på vejen, og så håber jeg, at du kan bruge dem.

Allerførst vil jeg sige, at du ikke er den eneste, som har oplevet at lave seksuelle ting i søvne, som er svære at styre. Faktisk er der flere, som har rørt ved sig selv eller haft sex i søvne. Jeg vil understrege, at du ikke har nogen grund til at være flov eller genert over situationen - hvad man gør i søvne er bare ikke til at styre. Der er folk, som tisser i skuffer eller vækker hele huset med råberi - det at pille ved dig selv er altså ikke noget, som du bevidst vælger at gøre, og derfor ikke din skyld, at det sker.

Som mennesker er vi forskellige, og det er også forskelligt, hvilke reaktioner der er på det. Nogle føler det ikke som et problem og andre, som dig selv, ser det som en stor udfordring. Det er forståeligt, at du er nervøs for, om det vil ske imens du overnatter hos veninder osv, og det må ikke være rart at have den frygt siddende i baghovedet, når man egentlig gerne vil have en hyggelig aften og nat. Samtidig er det også meget forståeligt, at du føler, at det sker imod din vilje. Når det er noget, som generer dig i den grad, som det gør, så vil jeg anbefale dig at gå til din læge og forklare situationen. Det kan være, der findes en behandling eller en løsning, som kan hjælpe dig. Generelt kan du også prøve at tænke over, hvornår det sker oftest. Bliver det f.eks. oftere, når du er stresset eller andet, så kan du forsøge at undgå det.

Jeg håber, du får styr på det hele og kan tage afsted til sleep-overs med en god fornemmelse. Hvis du har brug for at snakke mere om det, så er du velkommen i vores chat eller du kan smide et spørgsmål ud til andre piger på hjemmesiden girltalk.dk. Måske er der nogen der sidder og kan genkende din situation.

De bedste hilsner fra Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program