Hej med dig. 

Jeg kan sagtens forstå dit dilemma med dine forældre. Jeg tror, at der er rigtig mange der har prøvet at stå i samme situation som dig, og det er bare rigtig frustrerende at være uenige med sine forældre, og særligt om en situation, hvor du vil føle dig udenfor fællesskabet. Det er aldrig rart at have det sådan.

Jeg kan forstå på dit brev, at du har fortalt om festen til dine forældre, og de ikke er så begejstret for det. Du skriver også, at du egentlig godt kan forstå deres bekymring. Jeg tænker også, at deres bekymring er et udtryk for omsorg for dig, og at de ikke vil have, at der skal ske dig noget. Og noget som nok er svært for de fleste forældre, det er at "give slip" på deres børn, og lade dem skabe deres egne erfaringer, da det nok for mange virker lettere blot at fortælle om, hvordan verden er og de farlige ting, der kan ske. Men jeg tænker, at det er vigtigt selv at lave sine erfaringer, det er nok den eneste måde, man kan lære på. Så derfor kan jeg godt forstå, at du ikke vil acceptere et nej. Jeg tænker lidt, at det du kan gøre er at sætte begge dine forældre ned til en alvorlig snak. Du kan fortælle dem om, hvor meget det vil betyde for dig at tage med, og hvorfor. Det er lettere for dine forældre, at give dig lov, hvis de virkelig forstår, hvor meget det betyder for dig, og her tænker jeg ikke, at det er nok at sige, at du bare rigtig gerne vil med. Jeg synes, at du skal sige til dem, at du vil med fordi du ikke har lyst til at føle dig udenfor osv. Hvis du ved, at der vil være voksne til stede til festen eller nogen, som tjekker ind engang i mellem, så kan du også fortælle dine forældre det. Og hvis det er tilfældet, så kan du måske også få fat i et telefonnr på en til dine forældre. Så gætter jeg på, at dine forældre nok vil føle sig mere sikre med at lade dig tage afsted. Og så tænker jeg også, at du kan foreslå en aftale ift. hvornår du skal hjem, hvordan du kommer hjem, om du må og hvor meget alkohol du må drikke, og at du skal tjekke ind med dem en gang imellem, måske hver 2. time. Pointen er nok, at du skal gøre det så let som muligt for dine forældre at træffe beslutningen. Og samtidig tænker jeg også, at det vil være rigtig godt, hvis du prøver ikke at blive ked af det eller sur med det samme, hvis de nu afviser dig. For så vil de nok ikke ombestemme sig.

Så mit bedste råd er altså, at du skal forsøge at have en så alvorlig snak med dem som muligt, og argumentere så godt du kan for din sag, og så kan du nok ikke gøre så meget andet. Hvis du taler lidt bedre med en af dine forældre om lidt mere private ting, så kan det også være, at du kan fortælle om ham drengen, du har et godt øje til. Og selvom det lyder lidt banalt, så er det en god idé at holde dig gode venner med dine forældre indtil da, så de ikke har andre grunde til at sige nej, så f.eks. gøre ting, der gør dem glade, fx hjælpe med opvask, oprydning osv. Det kan være små ting, der kan hjælpe dig lidt på vej :-) Hvis de stadig siger nej, så tror jeg at det kan være en god idé at have en snak med dem på et tidspunkt om, hvad du må og hvad du ikke må fremover. Dine forældre har nemlig ansvaret for dig indtil du bliver 18 år, så det er egentlig deres ret at bestemme, hvad du må, men derfor kan I stadig have aftaler om bestemte ting. Det kan også være, at I allerede har sådan en aftale, men det kan måske være en god idé at revurdere den, da du også bliver ældre, og lovmæssigt må flere ting. Så det kan måske være noget I kan snakke om i det nye år.

Jeg håber at det lykkes for dig, at overbevise dine forældre om, at du skal med til festen. 

God jul :-)

Mange hilsner
Pernille