nervøs
nervøs
hej undskyld at jeg skriver igen, men det er fordi jeg kan li en dreng og jeg ved også godt han kan li mig men jeg skal snart mødes med ham igen og jeg havde tænkt mig at spørge ham dagen eftere vi har mødtes om vi skal være kærester men jeg er lidt nervøs over at det ville betyde at jeg kommer til at bedstemme i forholdet (vis det altså bliver til noget) håber i kan hjælpe mig
Hej med dig.
Du behøver ikke undskylde - dine spørgsmål er velkomne her og jeg synes det er godt at du søger svar på det du tænker på.
Super skønt at du skal mødes med en fyr du kan lide og som også kan lide dig. Jeg synes du skal se hvordan mødet mellem jer går og så er det da bare rigtig fedt, hvis du vil spørge om han vil være kærester bagefter.
Jeg synes godt piger må spørge om sådan noget - uden at det så betyder at de komme til at bestemme i forholdet. I et forhold skal man være lige om at bestemme og få forholdet til at fungere. Det kan være lidt svært, men så skal man prøve at snakke om det og så kan man bedre vide hvad den ene forventer af den anden, hvad man kan lide og sådan. Derefter kan man mærke efter hvordan man egentlig selv har det i forhold til hvad den anden synes - det skal jo helst passe sammen, sådan at man er glad.
Hvis du er meget i tvivl og nervøs for hvad der kan ske, så tænker jeg at det måske kan være en ide at spørge ham hvad han synes om at pigen tager sådan et initiativ. På den måde finder du ud af hvad han tænker om det. Du kan måske også prøve at fortælle ham at du kan lide ham og så se hvad han siger til det. Måske fortæller han at han også kan lide dig eller spørger om du vil være kærester med ham. Nogengange kan man også sagtens bare lide hinanden i nogen tid - og det er helt ok, så kan det være at man bliver kærester med tiden.
Nyd at i kan lide hinanden og lære hinanden at kende. Og held og lykke herfra.
Mange tanker
Bibi