For naiv eller er jeg for dårlig en kæreste ikke at stole på ham?

brevkassespørgsmål

For naiv eller er jeg for dårlig en kæreste ikke at stole på ham?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 8 år 12 måneder siden

Min kæreste og jeg har nu været sammen i 8 måneder. I starten gik det rigtig godt og det gør det nu stadig, men vi skændes og skændes og skændes. Jeg kan godt se, at det er mig der laver fejlende og at det er mig, der starter det hele og jeg bliver så sur på mig selv, men jeg kan bare ikke holde det inde. Jeg er en stille pige og jeg er ikke særlig god til, at snakke om følelser eller, hvis der er noget, som går mig på. Overfor min kæreste og veninder er jeg selvfølgelig ikke den stille pige, jeg snakker hele tiden og hvis jeg ikke gør, så ved de med det samme, at noget er galt. Men jeg kan ikke snakke om det. Jeg har aldrig haft nogle at snakke med om tingene og nu, hvor der er, så kan jeg bare ikke få det sagt og derfor kommer det altid ud som en besked/sms, fordi jeg ikke kan tale om det og fordi jeg simpelthen ikke kan sidde inde med det længere. 
Jeg synes at min kæreste har ændret sig lidt. Vi er ikke sammen så tit længere og når vi er, så er det meget kort. Jeg føler nogle gange, at han bruger mig. Han kommer sent om aftenen, han kommer ALTID for sent, men når han så er her, har vi sex og har det rigtig hyggeligt, men så tager han så tidligt hjem igen næste morgen for at være sammen med nogle venner, som han selvfølgelig har lov til. Min mor har sagt til mig, at jeg skal passe på med ham, at jeg ikke bliver udnyttet, at jeg ikke skal være så naiv. Hun kan selvfølgelig rigtig godt lide min kæreste, men hun synes han er lidt mystisk, når han hele tiden laver aftaler om eller aflyser dem (det skal lige siges, at min far har det på samme måde). Førhen sad han aldrig med sin mobil og jeg måtte gerne sidde med den. Jeg kendte også hans kode til facebook og det havde han heller intet imod, da han selv har givet mig den. Men nu har han ændret den, som jeg ikke havde noget imod i starten. Men han lader mig ikke rører hans mobil længere, han har den altid på sig og lader den ikke være alene med mig. Det er som om, at han skjuler noget, har en anden el.lign. og det gør mig så ked af det, at jeg intet ved. Det skal lige siges, at min kæreste ikke går i skole eller noget. Han sidder bare derhjemme med et par venner, der heller intet laver. Disse venner er helt ude at skide, de sidder og ryger hash næsten hver evig eneste dag og det er ikke godt selvskab for min kæreste, da han også har været ude i det før. Han har så røget med dem igen eller siddet i det samme indelukkede rum med dem, og han har løjet omkring det. Da vi først kom sammen, sagde han at han med det samme ville stoppe, så længe han var sammen med mig. Det var hans egen valg og jeg er selvfølgelig glad for at han besluttede sig for det. Men siden den dag han sagde det, har han røget et par gange. Jeg har sagt, at det må han selv om, det er hans liv han ødelægger. Det værste er bare, at han har løjet mig lige op i ansigtet om det. Han havde røget en aften, som nemt kunne ses, men han valgte at lyve mig lige i fjæset, det gjorde ondt. Det er sket igen, hvor han så har sagt, at han ville fortælle det næste dag. Det gør bare så ondt, når han lyver for mig. Jeg har sært ved at stole på ham og jeg bliver tit jaloux. Han bliver sur, når jeg siger jeg har svært ved at stole på ham, men hvordan skal jeg kunne det, når han har løjet de gange. Jeg tager de ting op, fordi jeg så tit tænker på det og det gør mig ked af det. 
Efter de ting her sker, fortæller han mig at han virkelig er ked af det og at det aldrig skal ske igen. Han tager mine hænder i hans, kigger mig dybt i øjnene, siger det og derefter giver det største kram. Jeg tilgiver ham, men det gør stadig ondt. Jeg bringer mange ting på banen, som vi kan skændes om og jeg bliver sur over det. Hvorfor kan jeg ikke bare holde min mund, fordi jeg gør min kæreste sur ved, at slæbe gamle ting frem igen. 
Jeg føler bare, at min kæreste skjuler noget for mig, men jeg lader det på en måde ligge. Jeg tager det ikke op med ham længere, fordi jeg ved at han bliver sur. Jeg får rigtig tit at vide at han elsker mig, flere gange om dagen, hvis vi altså har kontakt. Jeg elsker ham også rigtig højt, men er jeg for naiv? 

Svar: 

Kære du.

Det lyder som om, at du har meget at tænke på for tiden og derfor er det godt at du skriver herind til Cyberhus med dine tanker om dit forhold til din kæreste. Dit indlæg er ret langt og derfor vil jeg prøve at dele mine svar op efter de emner, som jeg kan se du gerne vil have svar på: 

1) Skænderierne med din kæreste: Det virker til at I er glade for hinanden og jeg kan også se, at I har været kærester i en længere periode. Derfor vil det være helt naturligt, at I har nogle skænderier indimellem, men det skal selvfølgelig ikke være så mange, at det er dem, som fylder mest i jeres forhold. For når man har en kæreste er det glæden og kærligheden som skal fylde mest. Du fortæller, at du ikke tidligere har haft nogle at snakke med dine følelser om - og derfor stadig ikke kan tale om dem til din kæreste eller veninder. Hvis du ikke har været vant til det, kan jeg godt forstå, at det er svært for dig - men måske kan du prøve at øve dig? Det betyder nemlig rigtig meget, hvordan man får tingene sagt. Du kan måske øve dig overfor dig selv i spejlet, øve dig overfor en veninde eller en helt tredje? Hvis du kan lære at sige tingene fremfor at skrive dem over SMS-beskeder, så tror jeg det vil kunne gøre skænderierne og misforståelserne mellem jer mindre. Som du nok ved (og måske har prøvet), kan det nemt ende i misforståelser, når man skriver noget over SMS. Det kan enten blive opfattet hårdere eller på en anden måde af modtageren end det er ment af den, som sender beskeden. Derfor vil det kun være godt for jeres forhold, hvis I begynder at snakke mere sammen om det som fylder.      

2) At I ikke længere er sammen så tit: Jeg kan godt forstå, at du er ked af, at I ikke længere er sammen så tit. Når du fortæller, at du føler at han bruger dig, så er det følelser, som du skal lytte til. Ingen fortjener at have sådanne følelser, så det synes jeg du skal prøve at snakke med ham om. Hvis du har svært ved at forestille dig, hvordan du skal få det sagt - kan du eventuelt prøve at spørge en god veninde, inden du tager fat i ham. Det kan naturligvis være meget svært at sige ligeud, så måske kan du istedet spørge ham, om han vil være med til at lave mere sammen? Du kan måske foreslå noget I kan lave sammen istedet for (biograf, café, film, gåture eller lign.)? Hvis han vil det, kan det være med til at gøre jeres forhold tættere, så du undgår følelsen af, at han kun kommer på korte besøg sent om aftenen.  

3) At han sidder derhjemme med vennerne: Det forstår jeg godt du bekymrer dig for, for som du selv er inde på, lyder det ikke til at være et særligt godt selskab for ham. Som du selv skriver er det hans eget valg, men det påvirker jeres forhold, at han sidder og ryger hash det meste af dagen. Jeg tænker, at du skal gøre op med dig selv, om du vil "blande dig i det" eller ej. For enten, så skal du fortsætte med at være ligeglad (fordi du skriver, at det er hans eget liv han ødelægger) og så kan du ikke sige så meget til det. Men det lyder nu ikke på mig, som om du er ligeglad og spørgsmålet er også om du egentlig kan være det, når det er din kæreste det handler om - og når det går ud over jeres forhold? Det bedste ville måske være, hvis du fra nu af begynder at sige fra. Det kan du gøre på mange måder og det er næsten kun dig selv, der kan finde den bedste måde for dig. Hvis jeg skal give dig nogle forslag, kan det være at fortælle ham direkte, at hvis I skal være kærester så skal han stoppe med at ryge hash. Det kan også være du hellere vil fortælle ham, at du bekymrer dig for ham, at han gør dig ked af det når han ryger og hellere vil have, at han skal bruge sit liv på noget andet? Hvis du vælger at fortælle ham din holdning til hans rygning, skal du være opmærksom på, at det jo kan være han ikke stopper alligevel. Så er det en god idé at forberede dig lidt på, hvad du så vil gøre. 

4) At du er bange for at han lyver for dig og om du er naiv: Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det gør ondt på dig, når din kæreste lyver overfor dig. Sådan bør det heller ikke være, for når man har en kæreste, er det meget vigtigt at man kan stole på hinanden, så man er sikker på at alt det den anden fortæller er rigtigt. Når først du har opdaget, at din kæreste lyver overfor dig, kan det være meget svært at finde tilliden frem igen. Men det er rigtig flot, at du har fortalt ham at du har svært ved at stole på ham. Måske skal du prøve at snakke med ham om det igen? Hvis det så ikke bliver bedre og han fortsætter med at lyve for dig, så synes jeg du skal overveje om du kan blive ved med at være kæreste med en, som lyver overfor dig.

Til sidst, vil jeg sige, at jeg ikke synes du er naiv. Du er glad for din kæreste og når man elsker et andet menneske, kan det nogle gange være meget svært at finde hoved og hale i hvad der er rigtig og forkert. Nogle gange kan man ikke se, hvad der er bedst for en selv og det virker også som om, det er det du har svært ved. Det er helt naturligt og istedet for at tænke at du er naiv, synes jeg du skal tænke på, at du virkelig giver ham en chance ved at være der for ham og ved at forsøge at løse de problemer I har. 

Jeg synes det lyder til, at du er godt på vej til at finde ud af, hvordan jeres forhold bør være. Jeg er sikker på, at du nok skal finde ud af, om I kan få det godt sammen igen eller hvad der skal ske med jer fremover. 

Mange hilsner fra Signe. 

   

 

  

 

SigneKs billede
Signe har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program