Mit næste træk

brevkassespørgsmål

Mit næste træk

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 5 år 10 måneder siden

Hej
Dette er en lang historie, men jeg skal forsøge at korte den så meget ned som muligt.
For fem år siden kom en dreng fra min klasse tæt på mit ensomme liv, og begyndte at snakke og respektere mig på en måde jeg aldrig havde oplevet før. Vi kalder ham E. E var et meget specielt menneske, og jeg tror aldrig jeg kommer til at kunne forklare hans komplekse og mystiske væsen. Jeg var betaget af ham, og selvom han var 1,5 år yngre og langt kortere end jeg var, så jeg op til ham. Igennem 2012 blev vi bedre og bedre sammen. Da vi i september tager på lejrskole med klassen til Bornholm, udvikler det hele sig til, at han for sjov rider mig når vi er på værelset. Selvom jeg støder ham væk og synes det er klamt, bliver jeg utroligt interesseret i det, meget hurtigt. Vi snakker om sex, pik og patter. Da vi kommer hjem fra turen, ændrer han sig fra den ene dag til den anden. Han begynder at snakke meget med en anden dreng, O, og jeg begynder at føle en stærk jalousi, følelsen af utilstrækkelighed og at være totalt håbløs. Samtidig bliver han kold, kynisk og ond overfor mig det ene øjeblik, og det næste rar og venlig og nærmest underdanig. Jeg bliver skideforvirret, også fordi vi fortsat snakker om sex, eksperimenterer, rører ved hinanden osv. Jeg bliver i efteråret forelsket i ham, tror jeg, hvilket også forvirrede mig fordi jeg selv syntes jeg var til piger. I midten af januar 2013, slår det klik for ham og mobber mig helt afsindigt en hel dag. Da jeg kommer hjem fra skole, har han afskåret mig fra alle sociale medier og snakker med vores fælles venner på skype, om mig. Han bagtaler mig, fortæller dem alt om mig, alt hvad jeg har fortalt ham af fortrolige ting. Han udstiller, ødelægger og gør mig til grin. På trods af alt det her, bliver jeg ved hans side og gør alt hvad han beder mig om. Han udnytter min loyalitet og fortrolighed. Mens der er lockout fra skolerne i april 2013, får vi en tiltrængt pause fra hinanden. Jeg får plads på en anden skole i byen, fordi jeg simpelthen ikke kan holde til det mere. Her går jeg i otte måneder. I sommerferien 2013 dør min hund. Den hund der var som en søster, sjælekammerat og bedste ven. Jeg bliver totalt knust. Da jeg kommer tilbage til skolen efter sommerferien, bliver jeg selv kold, kynisk og hadefuld. Jeg frastøder alle mine nye kammerater på den nye skole, og genoptager istedet kontakten med mine gamle klassekammerater på den gamle skole. Deriblandt E. Jeg har på daværende tidspunkt været jaloux på O i et år, men han går ikke selv i klassen længere. I midten af Januar 2014 kommer jeg tilbage på den gamle skole, hvor jeg tager E til mig igen. Han har fortrudt sin opførsel. Han havde fået en kæreste, og er blevet bedste venner med en dreng fra klassen, L. I februar 2014 bliver jeg nødt til at fortællle ham om min jalousi til ham og O, og det er han helt cool med. To dage efter bliver jeg igen jaloux, nu på L.

I efteråret 2014 bliver han ligesom for to år forinden, kold og kynisk. Han slår op med sin kæreste, og udnytter mig påny. I første halvdel af 2015 er vores venskab konstant på on/off, indtil jeg i juni 2015 totalt cutter ham af. Vi har det ene opgør på det andet, og vi hader hinanden. Inden vi begge tager på efterskole i august 2015, når vi dog at blive gode venner. På efterskolen får jeg en kæreste, men hun flytter dog fra skolen kort efter. Jeg begynder at savne E noget så forfærdeligt, og jeg tager nu igen op til overvejelse, om jeg overhovedet er til piger.

I forået 2016 bliver E og jeg gode venner igen. Min jalousi til L kører stadig for fulde drøn, men ikke så meget som før. Jeg finder ud af, at E og L skal gå i samme klasse på HHX, mens jeg skal gå på STX.

Status er, at de er bedste venner. Jeg snakker jævnligt med L, dog aldrig med E. Jeg har i over fire år været "forelsket" i E. Det forvirrer mig enormt, fordi jeg selv mener at være til piger. Det underlige er, at jeg ikke tænker på andre drenge rent seksuelt, kun på E. Jeg elsker ham med hud og hår.
Det er en rodet historie, men følg med:
Kort sagt: E og jeg har været on/off venner i snart fem år, han har altid udnyttet mig og gjort mig til den lille. Jeg har næsten altid følt jalousi forbundet med ham og andre drenge. Jeg har siden efteråret 2012 været tiltrukket af ham, seksuelt og følelsesmæssigt. Jeg har også svært ved at score piger når jeg tit og ofte kommer til at tænke på ham, og min selvtillid svækkes deraf voldsomt.
Jeg har en god veninde, som jeg ved jeg kan stole på. Hun er imidlertid også gode venner med E og L. Skal jeg snakke med hende om dette?
Det største spørgsmål er dog:
Skal jeg fortælle E om det her? Jeg ved jeg ikke kan stole på ham 100%, andre vil garanteret få det fortalt og mit omdømme i byen vil blive ødelagt.

Svar: 

Kære du

Jeg kan godt forstå du er forvirret over dit forhold til E, og er meget i tvivl om hvad du skal gøre nu. Jeres forhold har tydeligtvis været som en rutchebanetur og at du føler dig seksuelt tiltrukket af ham, når du ellers ikke føler dig tiltrukket af drenge gør selvfølgelig kun hele situationen mere frustrerende. 

Som jeg forstår dig taler du ikke med E i øjeblikket. Umiddelbart lyder det til at være en sund beslutning for dig. Det tænker jeg fordi du siger, at han gennem jeres on/off venskab altid har fået dig til at føle dig udnyttet. Det er min absolutte overbevisning at det altid vil føre til et skævt og usundt forhold. 

Du siger at du elsker E med hud og hår. At du har svært ved at score piger, og at du rent følelsesmæssigt og seksuelt ikke tænder på andre fyre. Det er kun ham. Det synes jeg faktisk giver rigtig god mening. Det kunne lyde som om der lige nu ikke er plads til andre end ham, rent følelsesmæssigt, indeni dig? Og så længe du holder fast i ham, rent følelsesmæssigt, så tror jeg heller ikke du vil kunne "se" andre. Eller føle noget for andre. 

Jeg er helt med på at I ikke taler sammen mere, men det lyder som om du rent følelsesmæssigt stadig er i et "forhold" med E. Du elsker ham stadig. Eller...det er måske nærmere idéen om hvad I kunne have været du elsker? Det lyder som om du endnu ikke har givet slip på tanken om dig og ham.
Du er nået til den konklusion at han altid har udnyttet dig. I taler ikke sammen. Samtidig er det stadig ham der fylder indeni. I det lange løb, tror jeg du bliver nødt til at handle mere aktivt på det her. 

Forfølg den her følelse af at du elsker ham, og så gå 100 procent for det. Accepter at du elsker ham og gør noget ved det. Lad være med at elske ham på afstand, men konfronter ham og giv det en chance. Kan du se bort fra jeres fortid, og se fremad? Er din kærlighed til ham det der fylder mest og har du troen på at jeres forhold kan blive som du kunne ønske det? Så go for it. 
Når du fortæller om ham og om jeres forhold så lyder det ikke som om du har den her tro. Det lyder som om du er nået til den konklusion at han ikke er god for dig. Hvis det er sådan du har det, så tror jeg du skal arbejde på at acceptere det og handle mere målrettet på det. Giv slip på ham. Det er jo meget lettere sagt end gjort...det ved jeg godt. Men det kan godt lade sig gøre. Accepter at han ikke vil dig, som du vil ham. Accepter at den drøm du har om ham aldrig bliver. Sig det til dig selv, hver gang du tænker på ham. Hver gang tanken om ham giver dig et sug i maven, så mind dig selv om hvorfor du ikke taler med ham. Mind dig selv om hvordan han får dig til at føle, og mind dig selv om at du faktisk gør noget godt for dig selv når du vælger kærligheden til ham fra. 
Det tager tid og det er en lang proces med mange små skridt, men det kan lade sig gøre. 

Du spørger om du skal tale med L om det her? Hvis du stoler på L, tænker jeg ikke der er noget i vejen for at I kan tale sammen. Du skal bare gøre dig nogle meget klare tanker om hvad det er du ønsker fra L. L og E er rigtig gode venner, og det behøver ikke være problematisk. Men det kan blive indviklet, hvis jeres snak for L til at føle sig "fanget" mellem dig og E. 
I forhold til E, så vil jeg referere til mit tidligere afsnit. Hvis du tror på din kærlighed til E, så skal du da klart go for it. 
Ud fra det du beskriver lyder det ikke som om du tror på den. Og mindst lige så vigtigt synes jeg det er at du ikke stoler på E. Så er det måske bedre at holde fast i afstanden til ham?

Hvad er dit næste træk? Jeg ved det ikke? 
Når jeg læser det du skriver, ser jeg et tydeligt billede af, at forholdet til E ikke er særlig godt for dig. Selv om du elsker ham, lyder det som om han får dig til at føle dig lille, usikker og mindre værd. Det tænker jeg ikke er en rimelig pris for kærlighed. 
I et sundt kærlighedsforhold føler begge parter sig lige meget værd. Man passer på hinanden...er gode for hinanden. 

Jeg tror der kunne blive meget mere plads til følelser for både piger og andre drenge, hvis du tør give 100 procent slip på E. Jeg tror det vil give dig mulighed for at blive meget klogere på dig selv og ikke mindst din seksualitet. Er du faktisk både til piger og drenge eller hvad. Hvis du giver plads til andre i dit hjerte, tror jeg du vil finde ud af det. 

Jeg ved godt det jeg ender op med her, ikke er særlig konkret. Men jeg tror det bedste du kan gøre er handle mere målrettet. Find ud af hvad du vil satse på. Og gå målrettet efter det. Hvis du tror på JERES kærlighed...ikke kun din, men jeres. Så gå all in. 
Hvis du tror på at han ikke er god for dig...så gå all in på at "slippe" din kærlighed til ham. 

Bedste hilsner
Niels-Christian

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program