Mit hår

brevkassespørgsmål

Mit hår

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 4 måneder siden

Heej 

Jeg har nogle problemer med mit hår. Som jeg håber i kan hjælpe med. 

 

1. Mit hår går til lige under brystet, det var engang meget sundere og langt, jeg har haft lavet ombre hår 2 gange, og det blev meget tørt efter det. Nu begynder det så bare at knække og se rigtig rigtig slidt ud, ved ikke om det er derfor. Jeg bruger olie og hårkur tit. Men jeg ville såå gerne have flot hår som vi lige og ikke slidt. 

2. Jeg vil sååååå forfærdelig gerne have langt hår, og jeg har søgt SÅeget på nettet om alt muligt og prøvet forskellige ting. Men jeg ville bare spørge jer om i hvidt noget de runde få det til at vokse. Alt... Bare en lille ting ville hjælpe mig.

 

3. Det er noget helt andet...  Jeg vil gerne træne min numse så denbliver "større" trænet og pæn. Men jeg er bange for at jeg træner mine ben også så jeg for store lår, gør man det.??? Det skal siges at jeg kun træner det hjemme Ca. 3 gange om ugen. I 30 minutter.

 

 

Jeg håber VIRKELIG at i kan hjælpe mig. Mange tusinde tak på forhånd. 

Hilsen I

Svar: 

Hej med dig

Det er rigtig ærgerligt når ens hår bliver skadet og det kan godt være svært at få det pænt og sundt igen. Jeg synes det lyder rigtig godt, at du giver dit hår noget olie og nogle hårkure, fordi de begge to styrker håret og giver det glans, så det ser mere sundt ud. Hår består bl.a. af keratin, som er et protein, der styrker hårets struktur, så det ikke spalter og ser slidt ud. Det kan du være opmærksom på når du kigger på hårkure, at du finder en der er rig på keratin. En simpel ting som balsam er også meget vigtigt at bruge, da det hjælper med at redde håret ud nemt så man ikke får hevet for meget i det og derigennem kommer til at slide det.

Jeg har fundet en fin guide til hvad man kan gøre hvis ens hår er beskadiget, som du måske kunne få lyst til at kigge på. Du finder linket her. De henviser også til nogle produkter, der kan reparere håret igen.

I forhold til at du gerne vil have nogle råd til hvordan du kan få dit hår til at vokse langt, så er det langt hen ad vejen noget der sker helt naturligt, men man kan hjælpe håret på vej og måske give det et skub. Jeg vil prøve at give dig nogle gode råd til hvad du selv kan gøre for at sætte skub i dit hår:
Man kan for eksempel lade det hænge i stedet for at sætte det op når det er vådt, da det giver de bedste betingelser for dit hår for at få det til at gro. Hyppig pleje (som det allerede lyder til at du gør) er også en god ting, da det skaber et sundt hår og en sund hovedbund, som er essentielt for at få håret til at gro. Det kan også være en god ide at få klippet sine spidser jævnligt, da slidte spidser også slider på resten af håret og dermed gør en større del af håret slidt at se på. Det er godt at undgå alt for meget hiven i håret, det indebærer også at man bør undgå hårextensions, der kræver at man fletter og hiver i håret for at sætte det fast. Det kan i værste tilfælde forårsage at man ødelægger hårsækkende for altid. Faktisk har kosten også noget at sige, da hår ligesom resten af kroppen har brug for energi/mad for at kunne vokse. Så det er godt at spise sundt og få nok vitaminer så man giver håret det bedste udgangspunkt for at gro. Ens psykiske velvære spiller også ind på ens hår. Hvis man er meget stresset eller på anden måde har det skidt, så kan man faktisk godt få mere slidt og tørt hår og i værste fald begynde at tabe det. Så sørg for at få slappet af og gør nogle gode ting for dig selv. Hvis du føntørrer, så prøv at tør det med kold luft i stedet for varm, da det også giver bedre betingelser for dit hår. Og pas på med for mange hårprodukter, da de kan irritere hovedbunden, der som sagt er essentiel for at få håret til at vokse. Prøv derimod at give dig selv en hovedbundsmassage engang imellem for at stimulere hårsækkene og så også fordi det er dejligt :-)

Du har helt ret i at mange øvelser til ballerne også involverer lårene. Jeg vil dog sige at selvom man træner sine lår og selvom man måske træner effektivt, så bliver lårene ikke større. Musklerne bliver bare mere tonede og veltrænede. Lår og baller er store muskelgrupper, der har godt af at få trænet, så det er en god ide at træne baller og lår :-) Jeg tror du vil opleve at du bliver stærkere og mere trænet, men alligevel ikke får store lår af det.

Jeg håber du kan bruge mit svar og mine råd!

De bedste hilsner Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program