Mine forældre er uretfærdig

brevkassespørgsmål

Mine forældre er uretfærdig

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 10 år 1 måned siden

Hej jeg spiller på et strygeinstrument hvilket jeg synes er helt fint da mine forældre gerne vil have jeg spiller noget musik.

Jeg har selv valgt hvilket instrument jeg ville spille på, så der er ikke noget problem i det. Men nu til problemet der er en

samspilsgruppe hvor os der spiller på strygeinstrumenter kan komme og spille. Jeg går det er og synes det er HÆSLIGT!

Jeg hader det! Jeg spiller med børn der er yngre end mig. Jeg gik der også sidste år og det var ligeså frygteligt men der

var eleverne altså ældre end mig. Jeg går fuldstændig kold når vi spiller jeg kan ikke læse noderne og de små spiller bedre end mig.

Mine forældre siger jeg SKAL med fordi jeg lære meget mere (men det gør jeg slet ikke, det gjorde jeg i hvert fald ikke sidste år),

men de er jo ligeglade for de sidder bare og laver altmuligt andet når jeg spiller. Jeg synes det er mega uretfærdigt at jeg skal

afsted for jeg mister altså 45 minutter af mit liv på at lave ingenting. Jeg har sagt mindst 10000 gange at jeg ikke gider, men

mine forældre er ligeglade

Hvad skal jeg gøre jeg går bare og surmuler hele ugen fordi jeg skal afsted. Jeg har sagt det på en pæn måde og på en knapt så

pæn måde. Hvad gør jeg? 

(P.s. tak for en god brevkasse)

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå, du oplever det som en vanskelig situation med dine forældre. Det må være svært, at det pårvirker dit humør hele ugen, fordi du skal afsted i samspilsgruppen. Først og fremmest synes jeg, at det er positivt, at du selv har valgt dit strygeinstrument, og at du gerne vil ændre situationen.

Du spørger til, hvad du skal gøre, og jeg vil derfor nu komme med mine tanker og nogle bud på, hvad du måske kan gøre.

Når jeg læser, hvad du fortæller, kan jeg godt komme lidt i tvil om, hvor meget du har lyst til spille på dit strygeinstrument. Men jeg går ud fra, at du egentlig gerne vil spille på dit strygeinstrument, men at du virkelig ikke bryder dig om at gå i samspilsgruppen, og at du i nogle situationer går kold, når du eks. skal læse noderne. 

Jeg tænker, at det vil være en god ide at tage en snak med dine forældre, selvom du allerede har forsøgt et par gange. Jeg ved ikke, hvordan dig og dine forældre har snakket om det før, men du kunne måske forsøge at beskrive, hvordan du har det, inden du skal afsted, og når du er i samspilsgruppen. Det kan være, at dine forældre bedre kan sætte sig ind i, hvordan du har det, og hvordan det påvirker dig. Hvis du synes, det kan være for svært at forklare, hvordan du har det med det, kan det måske være en mulighed for dig at starte med at skrive et brev til dine forældre. I et brev kan du nemlig mere stille og roligt beskrive, hvordan du præcist har det, og derefter tage en snak med dine forældre, når de har læst brevet.  Jeg tænker, at det vigtigste er, at du er glad og har lysten til de fritidsaktiviteter, du går til. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at du tydeliggør over for dine foældre, hvilke følelser du har omkring samspilsgruppen, og hvordan det påvirker dig og dit humør.  

Det kan også være, at du inden snakken med dine forældre, kan undersøge om der er andre samspilsgrupper eller spændende tilbud du kan have lyst til at være med i i stedet for. På denne måde viser du også dine forældre, at du gerne vil spille og allerede har undersøgt andre muligheder, som i i fællesskab kan kigge på.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

Kh. Janni

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program