min venindes kæreste

brevkassespørgsmål

min venindes kæreste

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 6 måneder siden

jeg har et problem. min bedsteveninden kæreste og mig har haft noget sammen i rigtig lang tid nu. vi kysset og sådan noget. her på 

fredag vil at slå op med hende så mig og ham kan være sammen. men ved bare ikke om jeg kann tillade mig det. 

men vi elsker hinanden virkeig højt så ja

hvad synes i jeg skal gøre?

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå, at det fylder meget for dig, hvad du skal gøre. Den situation du står i, hvor du har noget kørende med din venindes kæreste, er svær at stå i. Måske især fordi du ikke vil gøre din veninde ked af det - og det er helt forståeligt. At du tænker over det og skriver herind, viser at du bestemt ikke er ligeglad med hende. Det er tydeligt, og det er flot af dig at tænke over, hvad du kan tillade dig.

Umiddelbart er det ikke sådan, at der findes ét rigtigt svar på din situation. Man kan sige, at valget står imellem at vælge din egen lykke først eller din venindes lykke først. Og det er ikke et nemt valg, men det er ikke sådan, at der er regler for, hvilket valg, der er bedst. Det er uheldigt, at du overhovedet er endt i en så svær situation, men følelser giver ikke altid mening. Og man kan ikke vælge, hvem man får følelser for - det kan komme ud af det blå. Så man kan sige, at det ikke er noget, du kunne have planlagt dig ud ad - selv hvis du gerne ville. Det handler i sidste ende om, hvad du selv føler. Og derfor vil mit bedste råd til dig være, at du finder nogen, som du kan snakke med det hele om. På den måde kan du få andre øjne på sagen og have en som kan støtte dig i dine overvejelser.

En ting du kan prøve er, at lave en liste over fordele og ulemper ved begge situationer, og se om det hjælper dig på vej. Jeg vil også anbefale dig at tage en snak med din venindes kæreste om, hvad I begge tænker. Det lyder som om, han allerede er ret afklaret, men det kan stadig være en god ide at tage en ærlig snak, så I ved, hvor I har hinanden - og du kan få fortalt om din tvivl. Det kan også være, han kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal gøre. Hvis du har lyst til at tale med en rådgiver om det, så kan du også gå på vores 1-1 chat. Jeg vil derudover anbefale dig at trække dig tilbage og bruge noget tid alene på at tænke over tingene - for selvom det kan være godt at snakke med folk, så er det dog også vigtigt, at det bliver dit valg og ikke andres. 

Jeg håber, du får mærket godt efter, og får taget det valg, som du har det bedst med. Jeg krydser fingre for den bedst mulige løsning. Du er meget velkommen til at skrive ind til os igen, hvis der skulle dukke flere spørgsmål eller frustrationer op undervejs i forløbet. 

Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program