Min søster og hendes kæreste

brevkassespørgsmål

Min søster og hendes kæreste

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 7 måneder siden

Hej Brevkassen

Jeg har en kæreste som jeg elsker rigtig meget, hun bor på Sjælland og jeg har ikke rigtig mulighed for at se hende så meget. 

Men nu har min søster fået en kæreste og de er næsten sammen hver weekend hvor de sidder og kysser lige foran mig, så jeg bliver ked af det fordi jeg ikke har min kæreste og kysse med :(

hvad kan jeg gøre for at jeg ikke bliver ked af det eller på en måde jaloux over dem?

håber på svar hurtigst muligt

Hilsen Stup

Svar: 

Hej du

Jeg kan godt forstå at du gerne vil være sammen med din kæreste lidt oftere og ikke kan lade være med at blive lidt små misundelig når du ser din søster med hendes kæreste. Det er normalt at man i sin omgangskreds har familie og venner der også har kærester og det ofte kan minde en om ens egen kæreste og forhold. Nogle gange kan det være sødt, andre gange kan man blive lidt misundelig som for dit vedkommende, hvis man ikke kan lave de samme ting sammen og lige så ofte som de andre i ens omgangskreds.

Du skriver at du ikke har mulighed for at ses med din kæreste så tit fordi hun bor på Sjælland. Måske kan I ikke mødes lige så tit, men I kan bruge nogle alternativer som fx gennem Skype hvor I kan se hinanden og snakke med hinanden. Det er selvfølgelig ikke det samme som at mødes og lave noget sammen, men det er et godt alternativ til at kommunikere og en mulighed mens man venter på at mødes og besøge hinanden. 

Nu ved jeg ikke hvor ofte I mødes og besøger hinanden i løbet af en uge eller måned, men hvis I begge er enige og gerne vil, kan I sætte et eller to faste datoer på hvor I kan mødes for at mindske ventetiden. Du kan skrive eller ringe til hende over mobilen eller fx Skype og spørger hende ind til hvad hun synes og siger til det. Det er vigtigt at I aftaler det så det bliver mere langtsigtede og vedvarende planer så I på den måde hver især kan tilrettelægge jeres hverdag efter hvornår I skal i skole eller har andre aftaler med vennerne og familien. 

Held og lykke!

Kærlig hilsner
Lima

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program