Menstruation

brevkassespørgsmål

Menstruation

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 7 år 9 måneder siden

Spørgsmål: Hej jeg er en pige på 11 snart 12 Jeg har læst nogle tegn på at man snart får menstuation og det kunne godt tyde på at jeg snart får det. Jeg er lige blevet 1,60 og er derfor vokset 11 cm på et år. Jeg har haft udflåd siden 2 klasse dvs. 3 år siden. I de sidste dage har jeg også haft ondt i underlivet. Tror du at jeg snart får min første menstruation?? Knus mig

Svar: 

Hej med dig..

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil vide præcis, hvornår du får din menstruation. Men det kan godt være sværtat sige.

Der er flere tegn på, når menstruationen er på vej og du nævner selv flere ting, som kunne tyde på, at din menstruation godt snart kunne komme.

Først og fremmest er du i den aldersgruppe, hvor piger begynder at få menstruation.
De fleste piger får deres første menstruation, når de er mellem 10-16, men det er meget forskelligt fra pige til pige.  Det betyder ikke noget, hvornår din første menstruation kommer, alle tidspunkter er lige normale og følger din krops almindelige udvikling.

Du skriver, at du er vokset meget på det seneste - og det kan sagtens være et tegn på at menstruationen er ved at nærme sig, men det kan også bare være fordi du netop er i voksealderen, hvor du både vokser og der sker en masse ting med kroppen.

Du skriver også, at du har udflåd. Udflåd fra skeden er helt normalt og betyder, at dine kønsorganer udvikler sig, som de skal. Udflåddet kan variere i mængde, og plejer at begynde 1-2 år, før du får din første menstruation.

Så ud fra de ting, som du skriver, så tror jeg, at du snart vil få din menstruation, men det er som sagt meget svært præcis at sige. En god idé er at have et bind med i din skoletaske, så hvis du en dag er på toilettet på skolen og ser lidt blod i trusserne, så kan du tage et bind på, så du ikke skal gå at bekymre dig om det hele dage. Måske er det en god idé at tage en snak med din mor om det - så kan hun forklare dig helt præcism, hvordan det føles for hende at have menstruation og vise dig, hvordan man sætter et bind i osv.

Hav en dejlig dag
De bedste hilsner
Simone

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program