Menstruation

brevkassespørgsmål

Menstruation

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 10 år 7 måneder siden

Hej.

Det er nu kun 21 dage siden jeg fik min menstruation. Jeg fik den så igen i dag. Problemet er, at det kun er brunt og lidt rødligt, jeg har også læst, at der normalt går 28 dage mellem ens menstruation. Den sidste menstruation jeg havde var meget kraftig. Det bekymrer mig at det kun er brunt, og at der kun er gået 21 dage imellem.Håber at I kan hjælpe mig.

Hilsen den fortvivlede pige.

Svar: 

Hej med dig

Det er så sejt af dig, at skrive herind, når du er i tvivl om nogle ting omkring din menstruation.

Til at starte med vil jeg fortælle dig, at det er helt normalt, at ens menstruation sagtens kan komme før tid. Du har helt ret i, at der i gennemsnit går 28 dage imellem ens menstruation, men det er ikke ens for alle piger. For nogle kan der gå kortere tid og for andre længere tid.

Nu ved jeg ikke hvor længe, du har haft din menstruation, men især de første par år man har det, kommer det meget uregelmæssigt hos de fleste piger. Det er først når man har haft sin menstruation i nogle år, at det kommer nogenlunde til tiden - og det er ikke engang sikkert hver gang.

Så du behøver slet ikke gå at være bekymret og fortvivlet længere, fordi din menstruation er kommet før tid og ikke er ligeså kraftig som sidst. Så længe du bare får din menstruation betyder det, at din krop virker som den skal - så er det ligemeget, hvor meget blod der kommer, og at den kommer nogle dage før tid.

Til at slutte af med, synes jeg, at det er rigtig flot, at du holder øje med hvor længe der går imellem dine menstruationer. Det er en god ide at gøre dette.

Ha' det godt

Venlig hilsen Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program