Matematik vanskeligheder

brevkassespørgsmål

Matematik vanskeligheder

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 9 år 4 måneder siden

Hej cyberhus. 
Jeg er netop nu startet i 1g, på gymnasiet og har matematik på c-nivau. Men jeg er så bange for matematik timerne, fordi de ikke vil blive nivau opdelt.
Jeg har nemlig haft svært med matematik hele mit liv, jeg har aldrig rigtig fattet det og jeg har virkelig forsøgt at blive bedre, men hvor skal man begynde når man ikke fatter en brik af det? det er som det er et helt andet sprog det her matematik. Jeg har egentlig også længe overvejet om jeg muligvis er talblind? fordi jeg også problemer med matematik udenfor skolen, f.eks når skal købe mad, så banker mit hjerte helt vildt fordi jeg ikke aner hvad det koster og når jeg så skal betale kan jeg nogen gange glemme hvad 16'- kr er?
det er så svært og kompliceret for mig, og jeg kom igennem eksamen med et stort held. 02 i i færdig og problemregning, og jeg var helt tilfreds, for jeg havde ikke regnet med at bestå.
mine standpunkt karakterer er heller ikke ret anderledes. her forekommer også 02 ved både mundtlig, færdig og problem. Men i alle andre fag får jeg udmærkede karakter som 7, 10 og 12. jeg får sjældent unden 7 i alle andre fag! Er dette noget jeg skal informere min lærer om, evt se om jeg kan får special undervisning, da jeg netop ikke kan klare matematik på nivau med de andre fra min klasse. Hver matematik time er frygtelig for mig. Det værste er bare når jeg gør mit bedste, og folk tror jeg netop ikke gør. Det gør forfærdeligt ondt, især fordi jeg ville være optaget på den naturvidenskabelige linje hvis jeg kunne finde ud af matematik.  istedet er jeg på den samfundsfagelige.

Hvad skal jeg gøre? Mine familie ved også jeg har svært med det, og de har heldigvis forståele for det

Svar: 

Hej med dig!

Jeg kan godt forstå, hvis du synes, det er rigtig skræmmende at starte i gymnasiet, når man har det sådan med et fag. Det er rigtig godt, at du skriver herind og fortæller, hvordan du har det, for du skal selvfølgelig ikke gå og være bange for matematiktimerne - det er slet ikke meningen med skole, og det gør det endnu sværere at lære, hvis man har det sådan. 

Jeg synes, det er rigtig flot, at du bestod eksamen, og det er dejligt at høre, at du gør dit bedste, selvom du synes, det er svært. Og det er især godt at høre, at din familie har forståelse for, hvordan du har det med matematik - så kan de nemlig hjælpe dig til at få den hjælp, du har brug for.

Jeg synes, det er en rigtig god ide, som du selv skriver, at fortælle din lære om, hvordan du har det. Han/hun har garanterer oplevet før at have nogle elever, som synes matematik er svært, og forhåbentlig kan han/hun hjælpe dig med at få noget specialundervisning, sådan at du bedre kan følge med din klasse. Det synes jeg helt sikkert, du skal gøre. Du kan eventuelt bede dine forældre om at tale med din lære sammen med dig, hvis du synes, det kunne være rart at have dem med. 

Der er også andre muligheder uden for skolen. Der er noget, der hedder mentordanmark, som er lektiehjælpere, der kommer ud og hjælper dig med dine lektier osv. Dette koster dog noget, men det er eventuelt noget, du kan tale med dine forældre om, og se om det kunne være en mulighed for dig. Du kan kigge lidt på deres hjemmeside, som er www.mentordanmark.dk

I mange byer er der også lektiecafeer, som er gratis at besøge, hvor frivillige hjælper med lektier. Du kan måske få dine forældre til at hjælpe dig med at undersøge, om der er sådan noget i den by, du bor i. 

Men igen; tal med din lære, hun ved måske også lidt om, hvad der er af muligheder for dig, både på skolen men måske også uden for skolen. 

Jeg håber, du kan bruge mit svar og ønsker dig held og lykke med gymnasietiden og med matematiktimerne. 

Mange hilsner fra Jannj

Janni har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program