Hej med dig

Det lyder skønt, at du har en kæreste som du er rigtig glad for. Samtidigt kan jeg høre, at du føler dig rigtig uretfærdigt behandlet, og jeg tror der er mange der har prøvet at være i lignende situationer som dig. Det er nemlig meget almindeligt, at være uenige med ens forældre om hvad der er bedst for en.

Jeg kan godt forstå, at du er træt af, at dig og din kæreste ikke må sove sammen, da det selvfølgelig kunne være hyggeligt og rart for jer at vågne op sammen engang i mellem. Du skriver også, at I nu har været sammen i 7 måneder, så jeg kan godt forstå at det måske også er noget der fylder endnu mere lige nu, end det måske har gjort tidligere. Jeg kan godt forstå du synes det er urimmeligt, men jeg tænker at dine forældre har en mening om det, fordi de måske synes at du lidt for hurtigt bliver en stor pige nu, og de synes sikkert ikke det er længe siden at du var helt lille. Så egentligt er de nok bare sådan, fordi de gerne vil passe så godt på dig som overhovedet muligt, og har svært ved at acceptere, at de nu også bliver nødt til at dele dig med andre mennesker. Men når du skriver, at de havde sagt det kunne komme på tale igen efter et halvt år og når han havde besøgt jer flere gange, tænker jeg om det ikke er værd at holde dem op på? Så selvom jeg godt kan høre du måske både er vred og ked af det, tænker jeg om det ikke er en mulighed at prøve at snakke med dine forældre igen? Fortælle dem at du nok skal passe godt på dig selv, og måske prøve at spørge dem om, hvad det er, de er så bekymrede for? Jeg tænker nemlig, at hvis det kun er i forhold til sex, er det selvfølgelig slet ikke nogen garanti for dem for at I ikke har det, bare fordi I ikke sover sammen - og det tror jeg også godt at de ved inderstinde. Måske det kunne være en løsning hvis I sover sammen første gang hjemme hos dig, mens dine forældre også er hjemme, da det måske vil gøre dem mere trygge ved situationen? Se om du kan gå ind til den her snak med ro og mod til at snakke om tingene uden at blive vred, på den måde vil de måske have større forståelse for dig. Samtidigt tænker jeg, at det er helt ok at du fortæller dem, at det her faktisk er noget der fylder meget for dig og kan gøre dig rigtig ked af det.

Det virker også som om at dine forældre i starten faktisk havde et ønske om at lære ham bedre at kende, og jeg tænker på om du mon føler de gør det? Ellers kunne det måske også være en god mulighed, at arrangere nogle ting hvor I allesammen laver noget sammen, da det hele måske også vil blive lettere, hvis det bliver mere naturligt at være i hinandens selskab. I kunne fx spille et spil sammen allesammen en aften, spise sammen eller se en film.

Jeg tænker også på, om du mon har nogle veninder, som også er eller har været uenige med deres forældre om sådan nogle ting? Måske der er nogle af dem, som har nogle gode erfaringer eller råd til at håndtere det bedst muligt. Også i forhold til det her med at snakke om graviditet og måske prævention. Jeg forestiller mig nemlig, at der er en del piger, som synes at det er en svær snak at skulle tage. Men måske du kan tænke over, at snakken måske er lige så svær for din mor som for dig. Selvom hun burde være den voksne, kan det være at det er lettere hvis det er dig selv, der bringer det på banen, og måske siger at du gerne vil have hendes råd omkring det, netop fordi hun er din mor og I kender hinanden godt. Hvis du synes det er for svært, tænker jeg faktisk også at det er en mulighed at det er noget du snakker med din svigermor om, når du netop skriver at du føler dig rigtig tryg ved hende.

Jeg håber at du kunne bruge mit svar, ellers er du altid velkommen til at skrive igen. Både her i brevkassen, men også i chatten, hvor der sidder rådgivere klar til at lytte.

Bedste hilsner

Annika