liderlige klassekammerater

brevkassespørgsmål

liderlige klassekammerater

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 3 uger siden

Hejsa mit navn A, mit problem er opmærksomhed. Altså der er 2 drenge fra min klasse de hedder T og F, de er ekstremt liderlige og de vil ikke lægge mærke til mig medmindre jeg er fræk.

Hilsen l 

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå, at du er ked af, at du føler, at der ikke bliver lagt mærke til dig i klassen. Det kan være rigtig svært at føle sig udenfor og at ingen lægger mærke til en.

Jeg synes det lyder til, at T og F synes det er spændende at se hvad de kan få dig til. Jeg synes det bedste du kan gøre er at sige fra over for dem hvis de bliver for meget og ellers bare ignorere dem. Ofte synes de ikke det er sjovt, hvis ikke de får noget ud af det. Jeg ved godt, at det kan være rigtig svært, og meget lettere sagt end gjort, men jeg tror du vil tænke at det føles godt hvis du kan!

Sådan som jeg læser dit brev, så lyder de to slet ikke til at være din opmærksomhed værd. Du fortjener ligeså meget opmærksomhed som alle andre, men du fortjener opmærksomhed fra venner og veninder som behandler dig godt og med respekt! Det synes jeg du har fortjent!

Jeg synes også det er vigtigt at have respekt for sig selv. Det skriver jeg fordi, du til sidst kalder dig selv for luderen. Nu kender jeg jo ikke til historien om hvorfor du kalder sig selv det, om det er noget du synes du er eller om det er et kælenavn, du bliver kaldt for sjov. Uanset hvad, så synes jeg godt man kan tænke over hvordan man behandler sig selv, herunder hvad man kalder sig selv og hvad man finder sig i. Jeg ved godt at det ikke var en del af dit spørgsmål, men det er noget du kan tænke over hvis du vil. 

Hvis du har brug for at snakke med en voksen om det, men ikke vil sige det til en af de voksne du kender, så kan du prøve 1-1chatten her på cyberhus. Der kan man snakke med en voksen, helt anonymt, om de ting, der fylder for en.

Håber du kan bruge mit svar!

Venlig hilsen Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program