Kærligheds hjælp

brevkassespørgsmål

Kærligheds hjælp

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 8 år 6 måneder siden

Jeg havde skrevet før på denne side og fik et godt svar

 

Og nu har jeg lyst til at skrive en sød besked til Hende pige jeg kan li' 

Men jeg ved ikke hvad jeg skal skrive. Hvad kunne jeg skrive/spørge om?

Svar: 

Hej med dig,

Hvor er det godt at høre, at du har været tilfreds med vores råd tidligere. Jeg håber at du også kan bruge de råd jeg giver dig i dette svar.

Det er sejt at du har mod på at skrive en sød besked til hende du godt kan lide. Jeg kan godt forstå du synes det er svært at finde ud af hvad du skal skrive til hende. Ofte bruger man helt vildt lang tid på at tænke over hvert eneste komma i sådan en besked, fordi man så gerne vil have at den skal gøre hende glad og være en god og sød besked.

Du spørger hvad du kan skrive eller spørge hende om. Altså umiddelbart vil jeg sige du kan spørge hende om det meste. Hvis det er den første besked du sender til hende, skal du måske ligge lidt let ud, for ikke at virke for frembrusende. Du skriver ikke så meget om hvor meget I kender hinanden  eller snakker sammen i forvejen, så det er svært for mig at vurdere hvordan du skal lægge ud i din søde besked til hende, men som regel virker det godt at snakke om ting man har til fælles, fx. skole, fritidsaktiviteter eller andre interesser som I begge to går op i. Jeg ved ikke om det er noget du ved i forvejen, men ellers er det noget du kan finde ud af hen ad vejen. Det er desuden generelt en god ide at virke interesseret og lyttende, så hun føler du er opmærksom på hvad hun siger og ikke virker ligeglad. Hvis det skal være en sød besked kan du jo også fortælle hende hvorfor du synes hun er sød, eller smuk eller hvad du eller synes om hende. Et sødt kompliment er aldrig af vejen.

Helt generelt så er det vigtigste at du har det godt med den besked du får sendt. Mine råd er kun forslag. Du kan eventuelt få en veninde eller ven til at læse den igennem, hvis du har mod på det, og høre hvad de tænker om det du skriver. Det kan nogle gange være godt at få andres øjne på det man skriver, så man kan få tjekket om noget kan misforståes. Ellers kan det også være en god ide at læse beskeden som om det var en besked man selv fik, for at mærke efter hvordan man ville have det hvis nu det var hende der sendte den til dig. Det kan være en god måde at dobbelttjekke sig selv på, hvis det giver mening?

Hvis du har brug for flere råd eller gerne vil have kommentarer på den besked du får skrevet, så er du velkommen til at logge på vores 1-1chat, hvor du kan snakke anonymt med en voksen rådgiver. Du finder chatten her.

De bedste hilsner,

Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program