kærester

brevkassespørgsmål

kærester

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 11 år 10 måneder siden

Hej brevkasse. Jeg er en pige som er forelsket i en dreng. Men jeg tror overhoved ikke at han kan lide mig ps. Det er min storebrors bedsteven!! Nå men jeg ser ham om søndagen i min kirke og om onsdagen og jeg kan ikke få mog selv til at sige det til ham. Hvad vis han siger nej det ville være så akavet mellem os de næste gange jeg ser ham. Hvad skal jeg gøre?!!! Kærlig hilsen Den fortabte pige

Svar: 

Hej med dig

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes det lyder dejligt, at du er blevet forelsket i en dreng. Det er nemlig ikke hver dag, at man møder en man kan lide lidt mere end alle de andre. Men selvom det kan være dejligt og sommerfuglene i maven basker rundt, så er det også lidt forvirrende nogle gange, særligt hvis man ikke ved om han har det på samme måde.

Du skriver, at du ser ham nogle gange i ugen, og det synes jeg er rigtig godt at høre. Det betyder nemlig, at du har mulighed for at være sammen med ham og på den måde lære ham endnu bedre at kende. Du kan prøve at snakke lidt mere med ham i en måned, og se om ikke du finder ud af om han kan lide dig. Du kan fx spørge ham hvad for noget musik han kan lide, hvad han laver i sin fritid eller noget helt tredje.

Hvis det stadig er svært at finde ud af efter en måned, så kunne det være at du kunne få en veninde, eller måske din storebror, til at høre ham her drengen om hvem han kan lide. Det kan også være, at du kan få dem til at sige at du kan lide ham. På den måde finder han ud af det og du behøver ikke sige det til ham ansigt til ansigt.

Jeg tror du har ret i ,at det godt kan blive lidt akavet i starten hvis han ikke kan lide dig, men jeg tror kun det er de første par gange I ser hinanden. Hurtigt så glemmer I det begge, fordi der er så mange andre ting at snakke om og tænke på end lige det her. Og tænk nu, hvis han også kan lide dig- det er da en dejlig tanke.

Jeg håber, at du snart finder ud af om han har de samme følelser som dig. Held og lykke med at finde ud af det.

Venlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program