Hej med dig...

Hvor er det dejligt at høre, at du føler det går fremad med de symptomer på social angs du oplevede og at du arbejder med at kunne være mere dig selv..super

Og nu har du mødt en rigtig sød fyr, og jeg kan godt høre på dig, at du virkelig gerne vil ham her. Og det er jo super dejligt, men begynder at mærke de der reaktioner og følelser, som tit kommer, når alle de der dejlige følelser kommer for tæt på.

Jeg tror jeg har et par råd til dig, som du kan prøve af, men jeg har lige først lyst til at fortælle dig, at det er super flot og godt, at du har så meget styr på hvorfor de kommer. Du kan mærke lige nøjagtig hvornår de kommer og alt det gør det nemmere at gøre noget ved det.... så du er allerede godt i gang.

Jeg tror faktisk der er mange der kan genkende det reaktionsmønster du beskriver.. og som du selv er inde på, kan det skyldes dumme oplevelse med kærlighed, hvor man måske er blevet trådt på, men det kan også skyldes mange andre ting... Jeg tror grundlæggende, at der træder en form for selvbeskyttelse i kraft. En måde hvor man beskytter sig fra at blive såret eller komme i kontakt med nogle følelser man måske ikke er helt trygge ved eller som kan gøre en usikker.

Jeg tror ikke der er en nogen knap du lige kan skrue på eller et eller andet genialt råd der kan lave om på tingene. Det er forskelligt fra person til person hvad der vil hjælpe, men jeg tror alligevel der er en ting som er fælles for alle og det er at det er hamrende svært at gøre alene.

Du er et sted i forholdet, hvor det bevæger sig fra flirten, dating og sjov, til noget der ligner et forhold. Og det betyder også at der lige pludselig er mere på spil og at man måske kommer i kontakt med nogle stærkere følelser. Man begynder at åbne sig lidt mere og kende hinanden bedre, og så kan man lige pludselig begynde at føle sig mere sårbar... Det er egentlig ret narturligt og normalt.

Men det skal helst ike være så svært, at man løber væk fra det og slår op med fyren, fordi det bare føles for svært. Og derfor skal du tage fat i det...

Jeg synes der er 3 ting du skal overveje..

1. Det første er, at være ærlig over for ham fyren og fortælle ham lidt om, at du godt kan gå lidt i panik, når du mærker de her følelser kommer for tæt på. Det betyder ikke at du holder mindre af ham (faktisk tit det modsatte), men at du godt kan finde på at trække dig lidt. Måske ville det være rart for dig, at få taget snakken med ham, så han også er klar over, at hvis han føler du trækker dig, så ved han hvorfor og så kan I snakke lidt om det.

på den måde bliver det ikke noget farligt noget, men noget som I sammen kan arbejde med. Og bare det, at det ikke alt sammen er inden i dig, men deles med en anden som acceptere det, kan tage en del af presset fra dig og kan være med til at du kan slappe mere af.

2. Du kan også overveje at fortsætte hos en psykolog, fordi så har du en voksen og professionel at vende tingene med når de kommer og det kunne også være rart..

3. Og det sidste er at bruge andre voksne og veninder til at snakke med. I det hele taget det her med at åbne og dele ens tanker og følelser kan give en masse. Det er nemlig rigtig svært hele tiden at skulle finde svar og løsninger inden i sig selv.. faktisk tror jeg det er umuligt og det er der ingen der kan hele tiden.. man har brug for andres holdninger og syn på tingene, de er den måde man udvikler sig på og får det nemmere. Så overvej hvem det kunne være og gerne mere end en, så der kommer lidt forskellige vinkler på tingene. Og måske kunne chatten her i Cyberhus også være en mulighed her. Her sidder der forskellige voksne, som du kunne prøve at chatte med og få lidt forskellige tanker på det hele..

Jeg synes du er godt i gang med det og det virker til at du har en masse ressourcer.. bliv ved med at være nysgerrig på det og få sat lidt flere ord på det over for din kæreste og andre..

Kan du have det godt

Venlig hilsen

Erroll