kæreste, ven, og veninden ):

brevkassespørgsmål

kæreste, ven, og veninden ):

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 6 måneder siden

Jeg har lige fået en kæreste som er dejlig. Men før jeg fik ham, så var der en anden sød, og pæn dreng jeg havde noget kørende med.. Min bedste veninde var på ferie om kom hjem igår. - og jeg fik min kæreste i forgårs. Jeg skrev med ham den anden (ikke min kæreste) kan spurgte mig om hvilken dreng jeg bedst kunne li' og jeg svarede der var alt for mange, for jeg gad ikke nævne min kæreste for han vil ikke ha' at der er nogle der ved vi er kærester.. så svarede han at det var mig han bedst kunne li' osv. Men så sagde jeg at jeg havde en kæreste.. så er han nu ked af det, og hans bedste ven er min bedste veninde, og nu har han sagt at han er ked af det til hende, og hun har vært sur på mig hele dagen ): HVAD SKAL JEG GØRE?!?!?!??! ):

Svar: 

Hej med dig

Det er rigtig godt, du skriver herind med dit problem, det er altid godt at få andres syn på tingene. 

Først og fremmest synes jeg det er rigtig godt, du var ærlig og fortalte din ven, at du har fået en kæreste. Det er helt naturligt, at han bliver ked af det eftersom han bedst kan lide dig, som han jo skrev. Men nogle gange går tingene bare ikke, som man ville ha' de skal gå, men derfor synes jeg ikke du skal have det dårligt, fordi du har fået en kæreste og derfor ikke kan lide din ven lige så meget som han kan lide dig. Det gør selvfølgelig tingene lidt indviklede at din ven også er din bedstevenindes ven og derfor taler med hende om det.

Jeg synes, du skal prøve at tale med din veninde om det. Det er ikke din skyld at jeres ven er ked af det. Selvfølgelig er det på grund af dig, men det er jo fordi du er en sød og dejlig pige han er vild med, som desværre ikke er lige så vild med ham som han er med dig. Det sker desværre nogengange. Du har ikke gjort noget galt, tvært imod var det rigtig flot du var ærlig og fortalte ham, at du har en kæreste og han derfor ikke er øverst på listen. Det letteste havde jo været ikke at sige noget, så det synes jeg du skal have ros for. Men prøv at tale med din veninde om det og sig til hende, at du har været ærlig over for jeres ven, men ikke ville gøre ham ked af det. Det er trodsalt bedre han høre det fra dig og ikke en anden. Og samtidig kan du fortælle hende, at du håber hun forstår din situation og du har følt hun har været lidt fraværende og anderledes og om der er noget galt. På den måde giver du hende mulighed for at forklare, hvordan hun har det med situationen. 

Jeg håber du kan bruge mine råd.

Mvh Miriam

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program