Kæreste :(

brevkassespørgsmål

Kæreste :(

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 14 år 1 måned siden

hej cyberhus. jeg er helt vild forelsket i en pige fra min klasse, hun er den eneste for mig. Men problemet er at hun lige er blevet kærester med en af mine venner og jeg går bare og bliver mere og mere ked af det. Hvad skal jeg gøre for at hun kan lide mig?.

Svar: 

Hej dig

Jeg kan ikke råde dig til at gøre noget i denne situation for at splitte hende og ham. Din ven er kærester med hende nu og jeg kan godt se, at det er rigtig trist når du selv gerne ville have været sammen med hende, men jeg syntes du skal respektere at de er sammen. Du skal tænke på, at hvis det nu havde været omvendt og din ven prøvet at gøre noget for at få din kæreste, ville du måske både kunne miste din kæreste og din gode ven fordi du måske ville blive sur på ham fordi han kunne finde på det.

Det er desværre ikke let med kærlighed og man får ikke altid den man gerne vil. Det lyder hårdt, men jeg syntes virkelig du skal prøve at være glad på din vens vegne og se det på den side at han må være rigtig glad nu, fordi han har fået en pige som du ved er sød. Du skal nok møde andre piger, og selvom det måske nu virker som om ingen andre piger, ville kunne få dig til at føle som hun gør nu, så vil jeg bare fortælle dig at de nok skal komme.

Nogle gange kan det være rigtig rart at snakke med nogen lidt ældre omkring dette, fordi de har oplevet en masse hvad kærlighed og forelskelse angår. Hvis du snakker godt med dine forældre eller måske har ældre søskende kan jeg bestemt råde dig til at snakke med dem og høre hvordan de kom over det dengang (hvis altså de selv har været ude i en ligende situation, hvilket jeg tror der er rigtig mange der har.)

Jeg ønsker dig alt held og lykke mvh Malene

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program